25-årig mand fundet skuddræbt i bil på Frederiksberg

En 25-årig mand blev søndag ved middagstid fundet dræbt i en bil ved Johannes V. Jensens Allé på Frederiksberg.

Det skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Politikredsen skriver videre, at man søger vidner, der har set noget i området omkring Johannes V. Jensens Allé nær byggeriet Domus Vista på Frederiksberg. Det kan både være lørdag aften, natten til søndag eller søndag morgen.

- Særligt mellem 20.00 og 22.00 lørdag aften, hvor en person har hørt noget, der kunne være skud, siger efterforskningsleder Robert Jensen fra Københavns Politi.

Politiet modtog søndag klokken 12.28 en anmeldelse om, at en livløs person var blevet fundet i en bil.

Personen viste sig at være en 25-årig mand, som var blevet dræbt af skud, skriver Københavns Politi.

Herefter indledte politiet en større efterforskning.

- Vi arbejder fortsat på stedet og vil nok være der resten af eftermiddagen og aftenen for at sikre spor. Men vi har brug for befolkningens hjælp, så hvis man har set noget i området i går eller i dag – eller på anden måde ved noget som sagen, så kontakt os på 1-1-4, udtaler Robert Jensen.

Den 25-åriges pårørende er underrettede.

Der er ingen melding om anholdte i sagen.

Politiet tilføjer i pressemeddelelsen, at intet lige nu tyder på, at drabet et banderelateret.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Københavns Politi er massivt til stede søndag eftermiddag på Frederiksberg omkring Johannes V. Jensens Allé.
Københavns Politi er massivt til stede søndag eftermiddag på Frederiksberg omkring Johannes V. Jensens Allé.
Foto: Presse-fotos.dk

Københavns Politi vil være til stede omkring Johannes V. Jensens Allé med en såkaldt tryghedsskabende indsats resten af søndagen, mens politikredsens mobile politistation etableres i området mandag.

Her kan personer, der har viden om sagen henvende sig. Man kan også opsøge den mobile politistation, hvis man blot har behov for at tale med politiet, lyder opfordringen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik