Er den god nok - den uddannelse, de medicinstuderende får, når de skal uddanne sig i almen medicin og måske siden ender som den type læge, vi alle sammen møder - den praktiserende læge?
Ikke nødvendigvis, lyder det fra den pensionerede læge, Merete Jørgensen. Der er i hvert fald behov for at måle kvaliteten af den.
- Vi behandler symptomer og ikke patienter. Vi ser ikke patienten godt nok og alt det, der er omkring ham eller hende, siger hun, da TV 2 Kosmopol møder hende i køkkenet i villaen på Frederiksberg.
Emnet har optaget hende i årevis. Så meget, at hun, da hun var gået på pension i 2013, besluttede sig for at skrive en Ph.d.-afhandling om, hvordan man kan måle den uddannelsesmæssige værdi inden for almen medicin.
- Hvis man som medicinstuderende bliver sendt i arbejde på et hospital, så er der algoritmer for næsten alt. Man tager de og de blodprøver, man sender folk til røntgen eller til en scanning.
- Men i almen medicin kommer folk med et sammensurium af symptomer, der måske ikke rigtig minder om noget, og hvor man så skal forsøge at finde hoved og hale i det. Men til gengæld kender du patienten. Det skal du få ind i en uddannelse, forklarer Merete Jørgensen, som selv fortsat underviser i kurserne på almen medicin på universitetet.
Hele mennesket skal vurderes
Og udfordringen er netop at vurdere, om man får lært de studerende, at som fremtidige praktiserende læger kan de ikke nøjes med at forholde sig til blodprøver og ting, der kan vejes eller måles.
De skal vurdere mennesket og dets baggrund og inddrage det i behandlingen.
- De skal jo kunne sætte rammerne for en konsultation. De skal afklare, hvad patienten føler ved symptomerne, hvad patienten selv tænker og hvad patienten er bange for at han eller hun fejler, hvordan det påvirker deres dagligdag og hvad de forventer, der skal komme ud af konsultationen, siger Merete Jørgensen.
Spørgsmålet er, hvordan man finder ud af, om de studerende har lært den tilgang til patienten.
Merete Jørgensens Ph.d. handler om, at man inden kursus-start kan se på, hvad den studerende kan se i forhold til mødet med patienterne - og hvordan det så ser ud, når kurset er overstået.
- Og dermed vil vi kunne se, hvor det er, vi ikke har kunnet lære dem de her ting - hvor det er gået galt. Det er hvad min afhandling går ud på, forklarer hun.
Har brugt ti år på afhandlingen
10 år har hun brugt på sit projekt, og når Merete Jørgensen i sit køkken taler om både projektet og almen medicin, er der ingen tvivl om, at hun brænder for begge dele.
- Jeg er ikke nervøs for at skulle forsvare min Ph.d. Når den er kommet så langt, som den er, er der ikke så meget, jeg kan gøre. De kan selvfølgelig stille kritiske spørgsmål, men jeg er vant til at tale til store forsamlinger, så det går nok - selv om det selvfølgelig bliver spændende.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Ph.d.: En forskerstjerne på skulderen
Ph.d er en forkortelse for det latinske philosophiae doctor og dækker over en akademisk grad.
Københavns Universitet forklarer om Ph.d. uddannelsen, at det er en forskeruddannelse, der på internationalt niveau kvalificerer den ph.d.- studerende til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning.
Ph.d.-uddannelsen er normeret til 3 år og tilrettelægges normalt som et heltidsstudium. Som en del af ph.d. Den skal dokumenterer den ph.d.-studerendes evne til at anvende fagets videnskabelige metoder og til at yde en forskningsindsats svarende til de internationale standarder for ph.d.-grader inden for fagområdet.
Afhandlingen bedømmes af et sagkyndigt bedømmelsesudvalg, som består af tre medlemmer. Bedømmelsesudvalget afgiver indstilling til ph.d.-skolen om hvorvidt ph.d.-afhandlingen er egnet som baggrund for tildeling af ph.d.-graden.
Ph.d.-afhandlingen forsvares ved et offentligt forsvar. Ved forsvaret skal den ph.d.-studerende have lejlighed til at redegøre for sit arbejde og skal forsvare sin ph.d.-afhandling over for bedømmelsesudvalgets medlemmer.
Bedømmelsesudvalget indstiller umiddelbart efter forsvaret, om ph.d.-graden bør tildeles og meddeler indstillingen til institutionen.
På baggrund af bedømmelsesudvalgets vurdering, tildeler Akademisk Råd graden til den ph.d.- studerende, som giver den studerende ret til at anvende betegnelsen ph.d.
Og når forsvaret er vel overstået, vil Merete Jørgensen være en af de omkring 2.000 danskere, der hvert år gennemfører en Ph.d.-uddannelse.
Da der er tale om treårige forløb - eller mere - kan universitetet finansiere studiet - og også sikrer den Ph.d-studerende en indtægt via stipendier. I Merete Jørgensens tilfælde har afdelingen for almen medicin betalt for bøger og afholdt studieafgiften til universitetet, men hun har ikke fået løn undervejs.
Merete Jørgensen lægger ikke skjul på, at selv om arbejdet som praktiserende læge er et overstået kapitel, så er hun stadig læge med hud og hår. Hun følger med i fagblade og tidskrifter, og via den undervisning, hun stadig har, bevarer hun også føling med både faget - og uddannelsen af de medicinstuderende.
Reklame for faget
Når hun ikke skriver afhandling eller underviser, så har Merete Jørgensen også et liv ved siden af.
Med mand, fire børn og ni børnebørn. Og så er der villaen på Frederiksberg og to sommerboliger. En i Odsherred og en i Sverige.
Men en pensionist, der kun bruger tiden på familien eller at sidde i haven med en bog og en kop kaffe, det bliver hun vist ikke.
- Jeg kan ikke lade være med at tænke, at mit fag - almen medicin - har brug for lidt reklame. Det er vores største speciale, og det er da også en af grundene til, at jeg har lavet det her.
- Så kommer der nok nogle journalister og spørger om, hvorfor jeg har gjort det - og så kan jeg fortælle om det her fantastiske fag, siger hun med et lille listigt smil til journalisten, der sidder ved hendes køkkenbord.
