25-årige Anders Al-Fayoumi drømmer om et rødt pas.
Hans forældre flygtede fra Jordan tilbage i 80'erne, selv er han født og opvokset i Danmark. I dag læser han til læge på Københavns Universitet, og det er netop det studie, der nu spænder ben for ham.
For at blive dansk statsborger kræver det, at man har haft fast arbejde i tre et halvt år - og uddannelse tæller ikke med.
Han kan derfor tidligst blive dansk statsborger, når han er 32 år.
- Jeg går tit rundt med ondt i maven over, at jeg langt hen ad vejen er andenrangsborger i Danmark, siger Anders Al-Fayoumi til TV 2 Kosmopol.
- Det giver ikke mening for mig overhovedet. Jeg er et godt eksempel på en person, der meget gerne vil Danmark. Jeg er meget aktiv i foreningslivet, og jeg har gjort en stor indsats for at klare mig godt i skolen og arbejde.
Anders Al-Fayoumi har gjort alt det, der forventes af en person i hans alder, mener han.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder bryder Danmark den europæiske konvention om statsborgerret ved ikke at lade uddannelse tælle med som beskæftigelse.
- Det er svært at argumentere for, at det er en rimelig betingelse for et ungt, super velintegreret menneske, siger Eva Ersbøll, seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder, til TV 2 Kosmopol.
Fordel at droppe ud
Det manglende statsborgerskab gør, at Anders Al-Fayoumi ikke har turdet tage et sabbatår eller tage på udveksling i udlandet i frygt for, at det vil skade hans ophold i Danmark.
- Jeg bliver straffet for at tage en uddannelse. Jeg vil også blive straffet, hvis jeg skifter uddannelse, fordi jeg dermed ikke har været i uafbrudt uddannelse. Og jeg vil blive straffet, hvis jeg tager ud og oplever verden for at blive et mere kultiveret menneske, siger han.
Han står tilbage med spørgsmålet om, om det virkelig kan være rigtigt, at det er bedre for Danmark, at han dropper ud af studiet til fordel for et arbejde.
- I princippet vil det være til min fordel at droppe ud nu og arbejde ufaglært i 3,5 år for at få et statsborgerskab. Det virker næsten som en straf at skulle studere, siger Anders Al-Fayoumi.
Udlændinge- og integrationsminister, Kaare Dybvad Bek (S), mener ikke, at Danmark bryder den europæiske konvention. Det fortæller han til TV 2 Kosmopol.
- Jeg er enig i, at vi har en forpligtelse til at give nemmere adgang til folk, der er født og opvokset her. Det mener jeg også, at vi gør, siger han.
Det er nemlig muligt at søge om dispensation fra kravet om fuldtidsbeskæftigelse, hvis man er under 22 år. Men det gælder kun for statsborgerskab, og derfor kan Anders Al-Fayoumi ikke søge dispensation, da han endnu ikke har permanent opholdstilladelse.
Derfor er dispensationsordningen ikke god nok, mener Institut for Menneskerettigheder.
Politisk diskussion
Radikale Venstre har taget diskussionen om statsborgerskab op i Folketingssalen, da de vil have reglerne ændret.
- Vi er kommet med et forslag om, at unge, der er født og opvokset i Danmark, som har bestået deres eksaminer og ikke har begået kriminalitet, skal have et statsborgerskab i 18 års fødselsdag eller i hvert fald have lettere adgang til at få det, siger integrationsordfører Christian Friis Bach (RV).
Også Enhedslistens integrationsordfører, Rosa Lund, mener, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse er problematisk, da det rammer unge mennesker, som kan have boet størstedelen af deres liv i Danmark og bare gerne vil tage en uddannelse, så de senere kan komme ud på arbejdsmarkedet.
Det er dog ikke alle partier, der er enige i det. Blandt andet Dansk Folkeparti, der ikke går så meget op i, om internationale konventioner mener, at man i Danmark skal tildele folk statsborgerskab.
Det fortæller indfødsretsordfører Mikkel Bjørn (DF).
- Det er stadfæstet i grundloven, at det er Folketinget, der tildeler folk statsborgerskab her i Danmark, siger han til TV 2 Kosmopol.
Hos Det Konservative Folkeparti ønsker man heller ikke at støtte op om lempelser af kravene.
- For os er det vigtigt, at man viser, at man bidrager til samfundet. Det gør man eksempelvis ved at arbejde. Og det er derfor, at det netop er et krav, fordi man skal bevise, at man vil Danmark, siger indfødsretsordfører Brigitte Klintskov Jerkel (K).
