Københavns Kommune vil indføre en række nye tiltag for at mindske diskrimination i det københavnske natteliv.
Det har et enstemmigt flertal i Kultur- og Fritidsudvalget vedtaget torsdag aften.
Tiltagene dækker blandt andet over en tydeligere kommunikation til gæster om, hvad klubber og barer har af adgangskrav og forventninger til gæsternes adfærd.
Desuden vil man give tydeligere information til gæster om, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever diskrimination, og uddanne personalet og ledelsen i nattelivet i, hvordan de skal håndtere diskriminerende adfærd.
Alt dette skal tryktestes af et såkaldt kontrolkorps - en række undercover-agenter, der i nattelivet skal afsløre klubber og barer i at diskriminere deres gæster.
Særligt det sidste punkt har Radikale Venstre ifølge Kashif Ahmad (RV) arbejdet for siden 2016.
- Hvis vi vil komme diskrimination i Københavns natteliv til livs, skal vi handle, skrev det radikale medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune i en kommentar til Altinget i 2022.
Unge bliver afvist i døren
Ifølge Københavns Kommunes Medborgerskabsundersøgelse fra 2021 har 38 procent af unge mellem 18 og 29 år med dansk/vestlig oprindelse oplevet at blive diskrimineret i nattelivet.
Det samme gælder for 24 procent af de unge med ikke-vestlig oprindelse.
Sidst Københavns Kommune udviklede tiltag på området var i 2017. Det er derfor passende, at man genbesøger dem nu, mener Mino Danmark, der arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder, stemmer og samfundsdeltagelse.
- Der er stadig et problem. Det er der ingen tvivl om. Der er stadig store problemer med, at unge bliver afvist på klubberne uden en reel grund, men eksempelvis fordi de ikke har de rigtige sko på, siger David Spence, organisationsdirektør i Mino Danmark, til TV 2 Kosmopol.
En af dem, der har oplevet diskriminationen på egen krop, er Besim Abdulji. Tilbage i 2021 fortalte han til TV 2 Kosmopol, at han blev afvist i døren næsten hver gang, han var i byen.
- Jeg har oplevet det meste. Jeg har oplevet alt fra, at folk siger: "Du ser for hård ud" til: "Det bliver ikke i aften" og så bare slet ikke komme ind nogen steder, sagde han til TV 2 Kosmopol dengang.
- Jeg får flere afvisninger, end jeg bliver lukket ind. Det er blevet lidt en hverdagsting ikke at komme ind nogen steder. Jeg bliver selvfølgelig vred, når jeg bliver nægtet adgang til at hygge og feste, men jeg er efterhånden blevet vant til at håndtere det.
En bred aftale
Mino Danmark var selv en del af udarbejdelsen af tiltagene, fortæller David Spence.
Desuden har aktører inden for restaurationsbranchen, andre minoritetsorganisationer, ungdomsorganisationer, repræsentanter for relevante personalegrupper og en række eksperter inden for området bidraget.
- Vi ønskede at have mange nattelivsaktører med som underskrivere og derved få bred opbakning til tiltagene. Man kunne godt have lavet noget mere ambitiøst, men så ville der nok ikke have været lige så mange med i det videre arbejde med at bekæmpe diskrimination, siger David Spence.
Han har en oplevelse af, at der i dag er en større interesse i at kigge nærmere på problematikken, end sidst de udviklede tiltag på området.
- Siden sidst er der kommet flere og flere, der gerne vil arbejde med det her, siger han.
Norske agenter
I Oslo har man siden 2010 haft unge til systematisk at teste, om de kunne få adgang til byens barer og klubber og dermed dokumentere, om der foregår diskrimination i byens natteliv.
Det sker ved, at en gruppe mørklødede unge tager ud i nattelivet for at teste, om de bliver lukket ind. Derefter kommer en såkaldt kontrolgruppe - en gruppe unge, der er lyse i huden og iført det samme tøj, og tester, om de bliver lukket ind.
Hvis den ene gruppe bliver afvist, mens den anden uden problemer kan komme ind på klubben, kan man konkludere, at der er sket en forskelsbehandling.
I 2010 blev der i Oslo afdækket etnisk diskrimination i fem tilfælde.
I en af sagerne bestod den første kontrolgruppe af to mænd med somalisk baggrund og en kvinde med malaysisk baggrund, der ankom til en klub ved midnatstid og blev nægtet adgang, da de ifølge tre vagter ved indgangen skulle stå på en gæsteliste for at komme ind på klubben.
Omkring to minutter senere forsøgte den anden kontrolgruppe, der bestod af to mænd og en kvinde af norsk baggrund, at gå ind på klubben. De samme tre vagter stod udenfor, og de hilste på gruppen og lod dem gå indenfor uden problemer.
Mino Danmark fortæller, at de er positive over for at indføre en lignende kontrol herhjemme.
- Det er vigtigt, at der bliver opsamlet noget viden omkring den diskrimination, der foregår, blandt andet præcis hvor det sker, og hvem der udøver den, siger David Spence.
Hvad konsekvensen skal være for at diskriminere i nattelivet vil han overlade til politikerne.
- Det er uacceptabelt, at der sker diskrimination. Hvad en eventuel konsekvens skal være, må Københavns Kommune finde ud af, siger han:
- Som det er nu, er det eksempelvis ikke muligt at inddrage spiritusbevillingen. Men det skal have en konsekvens, hvis et sted gentagne gange udøver diskrimination.
