Knap syv år efter at K.B.Hallen brød i flammer, genopstår den ikoniske hal nu og åbner op for offentligheden fra slutningen af november i år.
De første 11 koncerter er allerede lagt i kalenderen fra starten af det nye år. Blandt dem finder man navne som D.A.D, Take That og Eros Ramazotti.
Den fulde kalender kan ses her, men hvis du vil være med helt fra starten og indvie den genopførte bue på Frederiksberg, er der her et overblik over hallens første fire koncerter:
Den britiske electropop-gruppe Years & Years bliver, med koncerten i slutningen af januar, de allerførste til at byde publikum velkommen i den nye hal. I sommers udkom gruppen med et nyt album, og i 2019 følger de op med en stor turné, som blandt andet udfolder sig i K.B.Hallen.
Sidste gang den tyske komponist Nils Frahm spillede i København var det til sommerens Haven festival. Han har flere gange givet udsolgte koncerter i både hovedstaden og Aarhus - og nu bliver han altså nummer to i rækken til at give et avantgarde, neoklassiske og elektronisk nummer i den nye K.B. Hallen.
Som en del af hans vinter tour 2019 ligger den multi-GRAMMY award-vindende Jason Mraz vejen forbi K.B.Hallen i slutningen af februar.
Jason Mraz har tidligere spillet udsolgte koncerter i blandt andet Madison Square garden, og koncerten i K.B.Hallen bliver en af de første stop på hans tour, der fortsætter i fem andre lande.
Det danske band Nephew, der blandt andet består af Simon Kvamm, er gamle kendinge i den buede hal på Frederiksberg, hvor de allerede har spillet otte gange.
Nu spiller de igen i den nye hal og efterspørgslen til koncerten i K.B. Hallen i marts har været så stor, at det allerede har været nødvendigt at oprette venteliste til billetterne.