Siden torsdag i sidste uge har mange hundrede mennesker på Roskildevej været tvunget til store omveje, når de skal med bussen.
På grund af underminering og repararation af vejen ved Domus Vista kører busserne i området ikke til de normale stoppesteder Ålholm Plads, Ålholm St., Skellet/Roskildevej, Domus Vista, Dalgas Bvld/Roskildevej, Solbjerg Kirkegård og Roskildevej/Sdr. Fasanvej.
I stedet kører busserne af en omlagt rute mellem Valby Langgade og Søndre Fasanvej.
Den seneste udmelding fra Movia lyder, at omlægningerne varer frem til d. 6. februar.