Kiosk bugnede med ulovlige varer – politi tilkaldt for at beslaglægge stort fund

Under kontrolbesøget stod det hurtigt klart, at det var nødvendigt at tilkalde assistance fra Københavns Politi.


Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Over 400 pakker snus, ulovligt udstyr til at ændre smag eller duften af tobak og tobak uden lovpligtige danske sundhedsadvarsler.

Listen over overtrædelser var lang, da Sikkerhedsstyrelsen i tirsdags var på uanmeldt kontrol i en kiosk på Frederiksberg.

Tilsynet var dog ikke helt tilfældigt. Kiosken var nemlig tidligere politianmeldt for overtrædelse af tobaksloven. Det fortæller Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Når vi først én gang har konstateret, at der bliver solgt ulovlige produkter, så bestræber vi os på at lave opfølgende kontrolbesøg. Man skal ikke tro, at man bare kan fortsætte med at lange ulovlige tobaksprodukter over disken, fordi man tidligere har haft besøg af os, siger kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen, Søren Assenholt Muff.

Under kontrolbesøget kunne den tilsynsførende konstatere, at der var tale om et stort antal ulovlige tobaksprodukter.

Det blev derfor nødvendigt at tilkalde assistance fra Københavns Politi, der stod for at beslaglægge de store mængder snus og tobaksprodukter uden danske sundhedsadvarsler.

Udover de mange ulovlige tobaksprodukter, var der i kiosken også mange forskellige e-cigaretprodukter til salg.

Produkterne var lovlige i sig selv, men da butikken ikke er registreret til salg af e-cigaretter eller e-væsker, som loven kræver, måtte den tilsynsførende notere endnu en overtrædelse.

quote Man skal ikke tro, at man bare kan fortsætte med at lange ulovlige tobaksprodukter over disken, fordi man tidligere har haft besøg af os

Søren Assenholt Muff, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen

Der venter nu Frederiksberg-kiosken et juridisk efterspil, da Sikkerhedsstyrelsen vil politianmelde ejeren for ulovligt salg, overtrædelse af tidligere forbud samt manglende registrering som e-cigaretforhandler.

Sikkerhedsstyrelsen udfører kontrollen med tobaksprodukter og e-cigaretter på vegne af Sundhedsministeriet.

Du har læst en artikel fra TV 2 Kosmopol







Spørg Os - Afstemning

_



Nyheder

billede 123

Til galla på slottet: Her er de 18-årige, der skal fejre prins Christian

ba3b83ec-77a8-4b8d-b909-647638b48c93

Fotogen skypumpe spottet over Øresund

20230924-155339-L-1920x1278we

F.C. København vinder over Brøndby IF

Vis mere
20230924-150951-L-1920x1278we

Politi med klar besked til fodboldfans efter derby

Remabanden sociale medier TikTok butiksmedarbejder butiksarbejde fritidsjob ungarbejder Rema 1000 Hillerød købmand

Chefen var ikke fan af idéen: Nu følger 58.000 med i drengenes sjove videoer

Vis mere