Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Den afdøde blev fundet dræbt af skud 31. marts i en parkeret bil i et parkeringsanlæg under en ejendom på Johannes V. Jensens Allé på Frederiksberg.
Ifølge politiets efterforskning blev han dræbt 30. marts.
Tirsdag eftermiddag ved 14.30-tiden meddelte politiet, at en 25-årig mand var blevet anholdt, og at han er blevet sigtet for at have udført drabet. I samme forbindelse blev to andre mistænkte efterlyst.
Men ved 15.45-tiden kunne politiet så meddele, at en af de to efterlyste - en 26-årig mand - er blevet anholdt. Han er sigtet for medvirken til drabet.
Politiet leder derfor nu efter yderligere en person, der også er 26 år.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Spørg Os - Afstemning
_
De to anholdte vil onsdag blive fremstillet i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg. Den efterlyste vil blive fremstillet in absentia - altså uden at han er til stede.
- Vi har haft en bred efterforskning af drabet, og vi fortsætter naturligvis vores arbejde, så vi også kan få anholdt den 26-årige, som vi mistænker for at have en rolle i forbindelse med drabet, siger vicepolitiinspektør Brian Belling, leder af Københavns Politis Afdeling for personfarlig kriminalitet, i pressemeddelelsen.
- Vi formoder, at han opholder sig et sted i udlandet.
Ifølge politiet er der ikke umiddelbart tegn på, at drabet er banderelateret.
Det 25-årige offer blev fundet dræbt, efter at politiet modtog en anmeldelse om en livløs mand i en parkeret bil.
/ritzau/