I 112 år er det de konservative der har styret den grønne enklave midt i København.
Og på trods af fremgang til Simon Aggesens parti lykkedes det ikke at beholde borgmesterkæden, som de næste fire år i stedet skal bæres af socialdemokraten Michael Vindfeldt.
Det bliver ikke sådan, at én blok erstatter én ny
- Jeg kommer til at få et tæt makkerskab med Lone Loklindt (RV, men også med SF og Enhedslisten, siger Michael Vindfeldt til TV 2 Lorry.
Men ifølge den nye borgmester er der stadig mulighed for at de blå partier, med konservative i førertrøjen, der fik over 40 procent af stemmerne, kan få indflydelse.
- Vi er blevet enige om, at der er en udstrakt hånd til mindretallet i forhold til at tilbyde udvalgsposter og indflydelse i dagligdagen. Det bliver ikke sådan, at én blok erstatter én ny. Vi kommer til at lave et bredt samarbejde og række hånden ud, og vi håber, at de blå partier tager imod, siger Michael Vindfeldt.
_