To pædagoger frifundet for vold mod unge drenge - til stor frustration for fremmødt familie

To ud af tre pædagoger er onsdag blevet frifundet for at have udøvet vold mod to unge beboere på døgninstitutionen Nexus.

Retten i Hillerød har de seneste dage dannet ramme om en retssag, hvor tre pædagoger sad på anklagebænken tiltalt for vold og grov vold mod to drenge på henholdsvis 15 og 17 år på en døgninstitution.

De to drenge var beboere på døgninstitutionen Nexus i Jægerspris, og de tre pædagoger arbejdede på stedet. 

Ifølge drengene og anklagemyndigheden skulle volden være foregået sidste år.

Ifølge anklagen havde de udsat dem for spark og slag og fastholdt dem.

Onsdag faldt dommen: To ud af de tre pædagoger blev frifundet for at have udsat de to drenge for vold.

quote Vi har et barnebarn, vi skal møde her bagefter, som vi skal fortælle, at den sag, han har kæmpet, stort set er spildt. De slipper godt fra det. Igen!

Helle Freksen, mormor

Den tredje pædagog fik en betinget dom på tre måneders samfundstjeneste, som han accepterede.

- Jeg er tilfreds med, at der er én, der dømt i sagen, og at det er lagt til grund, at de to unge, der anmeldte, at de havde været udsat for vold, at retten er enige i, at det har de, siger anklager Martin Stassen.

Forsvarsadvokaten Karsten Rifbjerg Erichsen glædede sig over, at to af tre de tiltalte blev frifundet i sagen.

- Så fik en klient en dom, men blev også i vidt omfang frifundet for nogle af de punkter, han var tiltalt for. Han har valgt at modtage og så komme videre efter denne her sag, siger han  til TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Helle Freksen, mormor til en af de to unge drenge, var bestemt ikke tilfreds med dommen.
Helle Freksen, mormor til en af de to unge drenge, var bestemt ikke tilfreds med dommen.
Foto: Mette Ejlersen/TV2 Kosmopol

Familien er dybt frustreret

Det var ikke kun advokater, tiltalte og vidner, der var mødt op i retten i Hillerød i dag. 

Også pårørende til de to unge drenge, var at finde i retslokalet.

Og selvom anklageren var glad for, at en enkelt af de tre tiltalte pædagoger fik en dom, var det anderledes for Helle Freksen, der er mormor til en af de to unge drenge.

- Forældre kan blive straffet for at slå deres børn, men pædagogerne slipper fri. Det handler ikke kun om mit barnebarn, det handler om alle anbragte børn, der lever under kummerlige forhold i Danmark, siger Helle Freksen kort efter dommen faldt.

- Hvad har de af rettigheder? Hvem tror på dem? Hvem forsvarer dem, når de bliver svinet til? Ikke nogen, fortsætter hun.

Hun mener, at i hvert fald en til af de tiltalte pædagoger skulle være blevet fundet skyldig. 

- Vi har et barnebarn, vi skal møde her bagefter, som vi skal fortælle, at den sag, han har kæmpet, stort set er spildt. De slipper godt fra det. Igen! Selvfølgelig betyder det noget for vores familie, slutter hun, tydeligt berørt af situationen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik