Årsagen til rømningen skyldtes en alvorlig fejl, for som TV 2 Kosmopol kunne fortælle i går, så kom personale ved en fejl til at krydre popcornene med rengøringsmiddel i stedet for salt – popcorn som blev solgt til de intetanende biografgængere.
Dagen derpå har biografen ikke hørt fra gæster, som skulle være blevet syge efter gårsdagens indtag af forgiftede popcorn. Dog har man modtaget en enkelt klage fra en utilfreds gæst.
Det fortæller Jacob Elkær-Hansen, direktør i Moviehouse Hellerup til TV 2 Kosmopol.
Han forklarer, hvordan det kunne ske, at popcornene blev tilsat et rengøringsmiddel.
- Bøtten med det rengøringsmiddel, der normalt bruges til at rengøre maskinen, er blevet forvekslet med salt. Rengøringsmidlet kan klare høje temperaturer, og det er derfor, det er ikke er opdaget, før popcornene blev serveret, siger Jacob Elkær-Hansen.