Oversigt

Seneste nyt

Holger Rune knækker velspillende argentiner i Madrid

Holger Rune fra Gentofte er videre i Masters 1000-turneringen Madrid Open efter at have været på hælene i sin første kamp.

I en meget underholdende og velspillet kamp vandt den snart 21-årige dansker 5-7, 7-6, 6-4 over argentinske Mariano Navone i anden runde efter knap tre timers slid på gruset.

Navone servede for sejren i andet sæt, men lavede et par kostbare dobbeltfejl og faldt sammen mod en stærk dansker, der er nummer 12 på verdensranglisten.

Slutteligt havde Rune store problemer med at få kampen lukket, da Navone med ryggen mod muren slog glimrende fra sig, men efter seks matchbolde skreg danskeren sin glæde ud.