Sjældent rovdyr vender tilbage til Sjælland: Nu skal særlig bro hjælpe dem gennem trafikken

Odderen er ved at vende tilbage til Nordsjælland. Og nu får den en hjælpende hånd i form af særlige broer, der skal beskytte mod trafik.

Odderen er formentlig på vej tilbage til Nordsjælland - og nu får den spirende bestand en hjælpende hånd.

Det oplyser Gribskov Kommune, som sammen med nabokommunen Hillerød har iværksat et eksperiment, der gerne skulle føre til flere - levende - oddere.

For bortset fra fra området omkring en mose ved Sorø har Odderen været anset fra uddød på Sjælland siden 1960´erne. 

Men i 2021 vendte Odderen tilbage. Naturstyrelsen skriver på sin hjemmeside, at man fandt to trafikdræbte Oddere ved Nivå og Rågeleje, mens en tredje blev fanget i levende live af et vildt kamera. 

Nu får de nordsjællandske Oddere en hjælpende hånd af Gribskov og Hillerød kommuner. For det er netop i trafikken at dyrene, som tilhører mårfamilien, risikerer at møde en alt for tidlig død. Og tilsyneladende kan noget af faren undgås med en simpel konstruktion. Mellem de to kommuner løber Pøle Å og på Nejedevej er der en bro hen over åen. Her kan det gå galt for Odderne.

For ifølge Gribskov Kommune har det vist sig, at Oddere ikke bryder sig om at passere under en bro, mens de er nede i vandet.

Lille flydebro skal hjælpe dyrene

Odderne vil  helst op på bredden, så de kommer tørfodede forbi broen - hvorefter de springer i vandet igen. Men det kan ikke lade sig gøre i forbindelse med broen på Nejedevej, fordi den har stejle betonsider. Derfor har de de to kommuner i fællesskan etableret en flydende minibro, der ligger inde under den rigtige bro. 

Her kan odderne kravle op og så smutte under broen - i stedet for helt at forlade åen og komme forbi broen via vejen.

- Hillerød og Gribskov Kommune håber, at etableringen af flydebroen giver erfaringer med passager, der virker for odderen, og som kan medvirke til, at bilister i Nordsjælland ikke skal opleve at køre oddere over – men i stedet kan være så heldige at nyde synet af oddere, der svømmer i vandet, skriver Gribskov Kommune i en pressemeddelelse.

 Odderen er fredet, og selv om den altså - endnu - er ekstremt sjældent på Sjælland, så er der også i Jylland en bestand af de livlige dyr.

Oddere i nordsjællandske Pøle Å har nu fået deres helt egen flydebro, så de lettere kan undgå bilerne på vejen.
Oddere i nordsjællandske Pøle Å har nu fået deres helt egen flydebro, så de lettere kan undgå bilerne på vejen.
Foto: Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix








Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik