Vandværk ramt af colibakterier: Kog vandet før brug

Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler, at vandet fra Kregme Vandværk koges før anvendelse.

Vandværket i Kregme står med en udfordring, som de ikke har haft i over 20 år.

Der er konstateret E. Coli-bakterier i en prøve i vandet, og derfor anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at vandet indtil videre koges før anvendelse.

Det bekræfter Lis Vedel, der er leder af Natur og Miljø i Halsnæs Kommune, til TV 2 Lorry.

- Det er blevet konstateret ved første rutineprøve lørdag morgen, og vi har taget en genprøve, der bekræfter det. 

- Det er mindre mængder, og derfor er anbefalingen at koge vandet i et par minutter, og hvis det er en elkedel, skal man gøre det to gange, oplyser hun.

quote Jeg håber, det tager en dag eller to.

Lis Vedel, leder af Natur og Miljø, Halsnæs Kommune

Efter bakteriefundet får de berørte borgere nu vand fra et nabovandværk, men Lis Vedel kan endnu ikke sige, hvornår bakterierne i ledningsnetværket kommer ned på et acceptabelt niveau.

- Det ville jeg ønske, jeg kunne svare på, men vi er i gang med at undersøge hvorfor, for der er ikke nogle oplagte grunde (til at bakterierne er opstået, red.). Jeg håber, det tager en dag eller to.

Lis Vedel understreger, at det er vigtigt at koge vandet, hvis man vil drikke det, bruge det til madlavning eller tandbørstning, da man ellers risikerer at blive syg.

Vandet fra Kregme Vandværk kan stadig bruges til rengøring og toiletskyl. Men man bør altså koge det, hvis man indtager det.

De berørte borgere opfordres til at følge med på Kregme Vandværks hjemmeside og tilmelde sig sms services for yderligere info og opdateringer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik