For en uge siden blev 65 boliger i byggeriet Stævnen i Snekkersten evakueret. Der er fare for, at de toetages boliger styrter sammen, fordi den gasbeton, de er bygget af, forvitrer.
I første omgang blev en del af beboerne indkvarteret på hoteller, og i dag sendes de videre til boliger Helsingør Ferieby. Men der er der ikke plads til dem alle.
Nu har Boliggården henvendt sig til Helsingør Kommune i håb om, at de beboere, der fortsat mangler en erstatningsbolig, kan placeres i boligområdet Nøjsomhed.
I Nøjsomhed-bebyggelsen råder Helsingør Kommune over en række såkaldte tilgængelighedsboliger, og selskabet Boliggården har spurgt kommunen, om den vil revidere kriterierne for tildeling af boliger i området.
Når byrådet mødes i dag, skal de netop tage stilling til,. om de vil ændre kriterierne, så de i alt 122 mennesker fra Stævnen kan få tag over hovedet i Nøjsomhed.