Oversigt

Seneste nyt

Bycenter hacket - nu advarer de kunder

Helsingør Bycenter er med egne ord blevet hacket og advare i den forbindelse deres kunder.

Det sker i et opslag på Facebook.

Mandag indledte Helsingør Bycenter en konkurrence på deres Facebook-side, men få timer senere begyndte flere brugere angiveligt at modtage beskeder om, at de havde vundet og skulle opgive kontooplysninger.

Beskeder, der vel at mærke, ikke er afsendt af Helsingør Bycenter, selvom de står som afsender.

"Vi beder jer være opmærksomme på IKKE at trykke på nogle links eller opgive fortrolige oplysninger, også selvom vi står som afsender. Beskederne kommer IKKE fra Helsingør Bycenter", lyder det i deres opslag på Facebook.

Helsingør Bycenter oplyser, at Facebook-opslaget om konkurrencen er fjernet, og man er i gang med at undersøge sagen.