Den ældste er snart 90 år gammel: Heidi vil vise, hvordan nøgne kvindekroppe i virkeligheden ser ud

Heidi Maxmiling mener, at vi ser alt for få nøgne kvindekroppe, som de i virkeligheden ser ud. Derfor tager hun nøgenbilleder, der ikke blive retoucheret, i håb om, at vi alle kan spejle os i dem.

Artiklen blev oprindeligt udgivet i februar 2023, men vi mener, at især videoen er så seværdig, at vi har valgt at genudgive den.

- Det var svært at blive ældre og komme i overgangsalderen, for jeg blev pludselig usynlig.

Ordene er 57-årige Birgitte Dalsgaards. Hun har sammen med 48 andre kvinder ladet sig fotografere helt nøgen.

Nøgenbillederne er en del af projektet 'Ærlige Kroppe', som fotografen Heidi Maxmiling står bag. Med projektet håber hun at vise, hvordan virkelige kvindekroppe ser ud - helt uretoucherede og upolerede.

- Jeg synes, det er lidt skræmmende, at vi ikke bliver eksponeret for en kvindes krop, når den bliver ældre. Vi er ikke vant til at se lange bryster og mange rynker, siger hun.

- Det, synes jeg, er problematisk, og det vil jeg gerne lave et oprør mod.

Du kan møde Heidi Maxmiling i hendes fotostudie i Helsingør i videoen øverst i artiklen.

Ærlige Kroppe

Heidi Maxmiling har i snart ti år taget upolerede billeder af nøgne kvinder i alle størrelser, former, farver og aldre til sit projekt 'Ærlige Kvindekroppe'.

Billederne er ikke retoucheret for at vise et mere realistisk kropsideal i håb om, at alle kvinder vil kunne spejle sig i dem. Med billederne vil Heidi Maxmiling gerne vise, at det perfekte er en illusion, og at virkeligheden er langt mere spændende.

Billederne er blandt andet taget i Øbro-Hallen, i en sauna i Snekkersten, på Hornbæk Strand, ved 'Sneglen' på Amager og i Sofiebadet på Christianshavn.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik