Hvalekspert fælder dom efter sjældent syn i Øresund

En næbhval blev lørdag set i Øresund, og nu forklarer hvalekspert, hvad der kan have lokket hvalen ind i farvandet - og om noget lignende kan gentage sig i fremtiden.

Det blev en tunsafari ud over det sædvanlige, da en flok gæster lørdag var med Øresundsakvariet på vandet for at se de store rovfisk springe i farvandet mellem Danmark og Sverige.

For pludselig var det ikke længere de flere hundrede kilo tunge tun, som sprang op af vandet, men en vaskeægte hval, som pludselig hoppede igen og igen tæt ved turbåden.

- Det var helt vildt. Lige pludselig glemte vi alt om tunene. Den er ret sjælden. Jeg tror kun, der har været én næbhval i Øresund før, så det er en sensation, sagde Catharina Marcussen fra Øresundsakvariet, som selv var med på turen, til TV 2 Kosmopol søndag.

Men måske vil den oplevelse en dag være knap så enestående i Øresund, lyder det fra Carl Christian Kinze.

Han er en af Danmarks førende hvalforskere, og har også set billederne af den tonstunge nordlige døgling, der er hvalens rette navn, som springer op af vandet ud for Helsingør.

- Sidste gang vi så en nordlig døgling i live var næsten samme sted nord for Kronborg, men det er 23 år siden, siger han til TV 2 Kosmopol og peger på, at der kun kan være ganske få årsager til, at døglingen har bevæget sig ind i Øresund.

Den ene handler om ”døglinge-damer”, men det er næppe tilfældet. Det handler i stedet om, at der ”simpelthen er rigtig meget mad lige nu”, lyder forklaringen.

Kæmpe fiske-buffet til rovfisk og hvaler

Netop nu vandrer både sild og makrel gennem Øresund i store stimer, og det er også grunden til, at kæmpetunen kan ses springe netop nu.

Men hvor kæmpetunen er vendt tilbage efter mange års fravær i Øresund, er snakken en anden, når det gælder den nordlige døgling, som altså er en del af næbhvalsfamilien.

Dens levested tættest på Danmark er ud for de norske kyster og i havet omkring Island, hvor dens primære fødekilde er blæksprutter, som den jager på kilometerdybt vand.

- Her har vi ikke så mange blæksprutter, og der er heller ikke så dybt, men den kan også spise stimefisk, siger Carl Christian Kinze.

Ændrede havstrømme kan have betydning

Carl Christian Kinze peger på, at strømmen af saltholdigt vand mod Østersøen kan variere år for år, og det har også indvirkning på netop hvalernes færden.

- Og i perioder, hvor der strømmer mere saltvand fra Kattegat mod Østersøen, vil vi tiltrække flere af de mere oceaniske arter (hvaler som lever på dybere hav, red.). Det gælder ikke kun næbhvaler, men også bardehvaler som pukkelhval og finhvaler, som kan komme til at besøge de danske farvande oftere.

- Langs hovedstadsområdets kyster gælder det nok primært den typer hvaler, som både kan klare sig på dybt og lavt vand, siger han og forklarer, at det ”først og fremmest vil være delfinarten øresvin”, som i første omgang kan blive en fast gæst i Øresund.

quote Jeg oplever et sund med en ekstrem mængde af fødedyr, som vi slet ikke ser i Storebælt og Lillebælt.

Jens Peder Jeppesen, akvariechef Øresundsakvariet

På Øresundsakvariet sidder akvariechefen, Jens Peder Jeppesen, og glæder sig over det store pattedyr, som har fundet vej til netop det farvand, han holder allermest af.

- Jeg oplever et sund med en ekstrem mængde af fødedyr, som vi slet ikke ser i Storebælt og Lillebælt. Øresund er et stort vandringspas for mange fisk, det er der ingen tvivl om. Og så er det ovenikøbet så heldigt, at bunden i Øresund ikke er ødelagt af bundtrawl, forklarer akvariechefen.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Spækhugger danske farvande Limfjorden
Der er tidligere observeret spækhuggere i danske farvande. I 2022 strandede en spækhugger i Limfjorden - formentlig fordi den var syg.
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze/Ritzau Scanpix

Hvalsafari i hovedstadsområdet?

Sammen med havstrømmene skaber det nemlig de ideelle forhold for planktonvækst, som fisk gerne spiser sig mætte i. Og det skaber igen mulighed for flere store rovfisk og ultimativt også hvaler.

- I min tid her på Øresundsakvariet er antallet af marsvin (lille delfinart, red.) måske fem- eller tidoblet, så der må være gode forhold her.

Når det gælder besøget af den nordlige døgling, er han også sikker på, at den er kommet, fordi der er masser af mad.

quote Så det er slet ikke umuligt, at vi vil se endnu mere til spækhuggeren i fremtiden – heller ikke i Øresund, hvor der er meget at spise

Carl Christian Kinze, hvalforsker

Og så hæfter Jens Peder Jeppesen sig ved flere observationer fra sidste år, hvor tre forskellige personer havde observeret en noget større hval end næbhvalen i Øresund.

- De berettede alle om to spækhuggere, en stor med bukket rygfinne og en lidt mindre, som svømmede i Øresund, siger han.

Spørger man Carl Christian Kinze er det da også langt fra utænkeligt, at netop en hval som spækhuggeren i fremtiden bliver fast inventar langs Øresund.

- Spækhuggeren ses allerede fra tid til anden i havet nord for Skagen. Og den er jo netop sådan en ”generalist”, som kan rigtig meget og for eksempel også kan komme til at udnytte de indre danske farvande. Så det er slet ikke umuligt, at vi vil se endnu mere til spækhuggeren i fremtiden – heller ikke i Øresund, hvor der er meget at spise, siger Carl Christian Kinze.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik