Oversigt

Seneste nyt

Ironman har 10-års jubilæum: Melder alt udsolgt

2.240 atleter har sikret sig plads ved 10-års jubilæet for IRONMAN 70.3 Elsinore i Helsingør.

Mere end 60 nationaliteter er repræsenteret, hvoraf danske atleter udgør 57% af startfeltet.

- Vi er overvældede af den massive interesse og støtte, som IRONMAN 70.3 Elsinore har modtaget. Vi glæder os til at byde velkommen til triatleter fra hele verden, der kommer til Helsingør for at fejre 10-års jubilæet sammen med os, siger Jacob Nørgaard, Landechef for IRONMAN Danmark i en pressemeddelelse. 

2024-udgaven af IRONMAN 70.3 Elsinore har oplevet en stor stigning af yngre deltagere, hvorfor aldersgruppen 18-34 år nu udgør hele 45% af startfeltet. 

Specielt hos kvinderne er der sket en stor tilgang, hvor der i 2024 vil være 126% flere kvinder til start end sidste år.