M/S Museet for Søfart, Kronborg Slot, Holger Danske og Øresundsakvariet.
Der er ikke mangel på kulturelle oplevelser i den gamle og vigtige købstad Helsingør, som blev benævnt som by første gang i et dokument fra 1389.
Derfor har den lokale initiativgruppe foreningen Elsinore gennem længere tid arbejdet for, at Helsingør bør ansøge om at blive Europæisk Kulturhovedstad, når Danmark igen får værtskabet for begivenheden i 2032.
- Vi har som særkende vores beliggenhed. Vi kalder os selv Europas port til Skandinavien, og vi er placeret både i nærheden af Sverige og København, men som by har vi også vores egen, unikke identitet med snart 600 års historie som købstad, siger Aslak Gottlieb, formand for foreningen Elsinore 2032.
Må ikke koste et tocifret millionbeløb
Mandag har Økonomi- og Erhvervsudvalget i Helsingør Kommune så taget stilling til, om man fra kommunens side vil arbejde videre med arbejdet om at blive kulturhovedstad.
Her stemte et flertal fra partierne Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Konservative for en forundersøgelse af mulighederne og udfordringerne ved at melde sig som kandidat til at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2032.
Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær, der stemte for forundersøgelsen, synes, at det kunne være interessant at se nærmere på.
- Jeg synes, det kunne være rigtig, rigtig spænende at blive Europæisk Kulturhovedstad. Det er værd at undersøge, men det er vigtigt at pointere, at det ikke må koste et højt tocifret millionbeløb, siger Benedikte Kiær til TV 2 Kosmopol.
EU's formål med at udnævne og fejre kulturhovedstæder i Europa er blandt andet at fremvise mangfoldigheden af kulturerne i Europa og fremhæve den fælles kulturarv, ligesom udnævnelsen også skal være med til at udvikle byerne.
Og netop her mener Aslak Gottlieb, at Helsingør kan spille en central rolle:
- Helsingør står på skuldrene af nogle kulturelle værdier, der hele tiden har set ud over både by- og landegrænser. Som gammel by for søfart har vi altid ladet os inspirere fra udlandet, men også inspireret den anden vej, siger han.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Afstemningen kræver et ja til cookies.
Så man kun kan stemme én gang om ugen.
Vær med ved at klikke på boksen her:
(Dine data er sikre hos os som public service-mediehus. Læs mere om cookies i svaret her.)
En dyr fornøjelse
Initiativgruppen Elsinore har i deres forarbejde blandt andet kigget på, hvad det i gennemsnit koster for en by at være Europæisk Kulturhovedstad, og det er ikke småpenge.
For de byer, der har båret titlen i perioden 2007 til 2017, har den gennemsnitlige pris ligget på 362 millioner danske kroner, lyder det i gruppens oplæg til politikerne.
Blandt de byer er Aarhus, som var kulturhovedstad i 2017.
Det kostede i alt 458 millioner kroner, hvoraf Aarhus Kommune stod for at finansiere 116 millioner kroner.
De resterende udgifter blev finansieret af fonde, staten, omkringliggende kommuner og Region Midtjylland.
Allerede nu har Næstved Kommune også meldt sig på banen som ansøger af titlen som Europæisk Kulturhovedstad 2032.
Her arbejdes der med et budget på mellem 200 og 250 millioner kroner for at bringe titlen til Midtsjælland.
En (måske) indbringende titel
De store millionregninger står dog ikke alene. De skal opvejes mod de økonomiske gevinster, som er forbundet med at være Europæisk Kulturhovedstad.
I 2017 var Aarhus Europæisk Kulturhovedstad, og ifølge en COWI-rapport bestilt fra Fonden Aarhus 2017, som stod bag virkeliggørelsen af Aarhus som kulturhovedstad, var værtsskabet en god forretning.
Således bragte titlen den økonomiske investering tilbage med faktor 1,4. Med andre ord fik Aarhus Kommune og de øvrige midtjyske kommuner 140 kroner tilbage for hver 100 kroner, der var investeret i projektet.
Rapportens tal blev dog siden betvivlet af flere eksperter, som blandt andet mente, at flere af rapportens resultater ikke direkte kunne kædes sammen med kulturhovedstaden.
Måske af samme årsag nævner Aslak Gottlieb heller ikke kroner og øre, når han svarer på, hvad titlen som Europæisk Kulturhovedstad vil betyde for Helsingør.
- Det vil betyde, at vi kan få en masse inspiration udefra med både kunstnere, men også generelt bare flere besøgende, hvilket vil være rigtig godt for byen og dens erhvervsliv, siger han.
En chance man ikke får hvert år
Det er langt fra hvert år, at en dansk by får mulighed for at søge om at blive Europæisk Kulturhovedstad.
Der udvælges nemlig kun to lande hvert år, hvorfra byer kan søge, og Danmark står først på listen igen i 2032.
Så selvom den nordsjællandske by allerede nu skal i gang med forberedelserne, så går der altså otte år, før de måske modtager den fornemme titel.
Kun to gange før har en dansk by båret titlen som Europæisk Kulturhovedstad.
I 2017 var det Aarhus og i 1996 tilfaldt titlen København.
