Jernkvinde er Ironman-favorit: Camilla har fem EM-titler bag sig

Søndag løber KMD Ironman 70.3 European Championship af stablen i Helsingør. En dansker er favorit.

Sidste lørdag tog jernkvinden Camilla Pedersen hul på et program, der ville få os andre til at falde død om.

Her løb hun nemlig det første af tre ekstreme løb på tre uger. Hun kom som den første kvinde igennem en halv Ironman i Herning.

quote Jeg har jo vundet em-titlen fem gange, så jeg skulle gerne være favorit. Det er det jeg træner så hårdt for at være.

Camilla Pedersen, triatlet

Søndag venter endnu en halv Ironman i Helsingør, hvor Camilla Pedersen skal svømme 1,9 kilometer, 90 kilometers cykling og 21,1 kilometers løb til KMD Ironman 70.3 European Championship i Helsingør.

Løbet kvalificerer til VM i Ironman.

Med fem EM-titler bag sig er hun storfavorit til at vinde det hele. Men det skræmmer hende ikke.

- Det er et plus, for så er der mere pres på. Jeg har jo vundet em-titlen fem gange, så jeg skulle gerne være favorit. Det er det jeg træner så hårdt for at være. Så jeg håber da, at jeg kommer på skamlen og stå, siger hun til TV 2 Lorry, da TV 2 Lorry møder hende i Helsingør.

EM hevet til Helsingør

Søndagens løb er EM i Ironman, og det er første gang, at det afholdes i Nordeuropa.

Torsdag aften blev der budt velkommen men taler, musik fra pigegarden og selvfølgelig en løbetur omkring Kronborg.

- Vi er spændte nu. Om fire dage går det løs. Vi har arbejdet på at få EM til Ironman i mange år, og det er lykkedes for os takket være et godt samarbejde med Helsingør Kommune. Det er fantastisk, siger arrangøren af KMD Ironman 70.3 European Championship, Frej Elbæk Schjeldal.

Arrangørerne håber, at der kommer 100.000 tilskuere. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik