Før skabte den kaos og blev dømt ulovlig: Nu er Prime sluppet løs i butikkerne - og den rives væk

Salling Group begyndte klokken 07 fredag morgen at sælge den eftertragtede drik, Prime.

Der er fænomener, som man bare ikke fatter, hvis man er over en vis alder. 

Kultlæskedrikken Prime er formentlig en af dem.

I sin oprindelige version er den hamret godt til med koffein og et skud A-vitamin, og da en butik på Amager tilbage i april annoncerede med et salg af Prime skabe det nærmest tumultagtige scener med horder af unge, der ville have fat i en eller flere flasker.

Kort efter kom der et forbud mod videresalg af drikken (den kunne købes lovligt på nettet), fordi indholdet af koffein og A-vitamin var for højt.

Nu er den justeret, så den ikke indeholder hverken koffein eller A-vitamin. Dermed er den lovlig, og nu kappes de handlende om at komme først - for de unge kunder, de står stadig i kø.

Hvem kommer først?

Salling Group startede salg af prime fredag morgen klokken 07. Men andre er også på spring og kappes om at være før de første. 

For eksempel har vi her på TV 2 Kosmopol modtaget en pressemeddelelse fra benzinkæden Circle K om en særlig event mellem klokken 15 og 17 hos Circle K i Herlev "i forbindelse med at en af verdens mest hypede læskedrikke, Prime, rammer de første danske butikshylder".

Mange - særligt unge mennesker - stimlede sammen i Circle K i Herlev fredag eftermiddag, hvor der blev langet lovlige Prime læskedrikke over disken til 25 kroner stykket.


Den melding ryster man lidt på hovedet over i Salling Group, der driver kæderne Føtex, Bilka og Netto.

- Mig bekendt er klokken 07 fredag morgen tidligere end klokken 17, siger Jacob Nielsen, der er pressechef i Salling Group.

Føtex-butikkerne landet over begyndte nemlig at sælge Prime fredag morgen. Og lørdag kommer så både Bilka og Netto med på vognen. De eftertragtede flasker sælges med en begrænsning på maksimalt fire per kunde.

- Det sker ud fra en tanke om, at efterspørgslen er så stor, at vi gerne vil give flest muligt en mulighed for at købe dem, siger han.

Kø men ikke kaos

Jacob Nielsen melder om en høj efterspørgsel i Føtex-butikkerne fredag.

- Der har været kø nogle få steder, men ikke i mange timer. Til gengæld er hylderne ved at være tomme nu, siger han og tilføjer, at der er nye forsyninger på vej.

Han tilføjer, at siden Salling Group annoncerede, at der var Prime på vej, har koncernen mærket stor interesse.

- Så vi kan jo se, at den hype, der er og har været, er reel nok, siger han.

Prime hype kult energidrik ungdomskultur fænomen sociale medier
Den blandt de helt unge ultrapopulære drik Prime kan nå fås i dagligvarehandlen. Interessen er stor - men kaos er udeblevet.,
Foto: Fødevarestyrelsen


Circle K har blandt andet annonceret deres Prime-start i Herlev på det sociale medie Tik Tok.

Her lokker de med, at kunderne også kan få en prime T-shirt. Videoen har på kort tid fået næsten en halv million visninger.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Både i Salling Group og i Circle K er prisen for en flaske Prime 25 kroner. Det er en stor reducering i prisen i forhold til de kiosker og slikbutikker, der prissatte de dyre dråber til 100 kroner per flasker - inden Fødevarestyrelsen altså gjorde det ulovligt at sælge dem.

Og fænomenet er ikke bare dansk. For eksempel var der også nærmest tumult, da Prime før årsskiftet dukkede op i engelske supermarkeder, og i nogle butikker røg prisen dér helt op i 15 pund per flaske.

Prime blev udviklet som energidrik af den amerikanske wrestler og mediepersonlighed Logan Paul, der i øvrigt er kæreste med den danske supermodel Nina Agdal.

Og med eller uden koffein - så gnider de sig formentlig lystigt i hænderne over en opfindelse, der i popularitet næsten konkurrerer med vand fra hellige kilder.

Det skabte noget nær tumultagtige tilstande, da en butik på Amager i april solgte Prime.
Det skabte noget nær tumultagtige tilstande, da en butik på Amager i april solgte Prime.
Foto: Privatfoto

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik