34-årige Sofie Pagh Nymark Andersen producerer mere modermælk, end hendes otte måneder gamle datter kan nå at drikke.
Derfor donerer hun det overskydende mælk til Kvindemælkcentralen på Hvidovre Hospital, hvor det bliver givet videre til for tidligt fødte børn. Det må Sofie dog snart ikke længere.
Jeg ved jo, at der er børn, der har brug for mælken, så jeg kan ikke forstå, at man kan sige nej tak
For Sofie Pagh Nymark Andersen får betaling for hver liter modermælk, hun donerer til Hvidovre Hospital. Et beløb, som hun ifølge lovgivningen skal tage imod.
Samtidig står hun til at skulle modtage tilskud fra Hillerød Kommune til at passe sin lille datter hjemme. Og når man modtager hjemmepasningstilskud i Danmark, så må man ikke have nogen anden indkomst.
- Jeg synes, at det er helt enormt trist. Jeg ved jo, at der er børn, der har brug for mælken, så jeg kan ikke forstå, at man kan sige nej tak, når nogen tilbyder det, siger Sofie Pagh Nymark Andersen til TV 2 Lorry.
Skal have betaling for donation
Men der er altså ikke noget at gøre, når hun også gerne vil passe sin datter hjemme for en stund. For det beløb, som Sofie Pagh Nymark Andersen får for sin modermælk kan ikke fravælges, og hun skal tage imod pengene.
Det skyldes, at donationen af modermælk sidestilles med eksempelvis donation af sæd, forklarer Anne Bille Olin, der er ledende klinisk diætist på Børne-og Ungeafdelingen på Hvidovre Hospital og daglig leder af Kvindemælkcentralen.
- I de nordiske lande er det besluttet på linje med, at hvis man donerer sæd, så skal man også modtage betaling for det, og fordi det er et regnskab, kan vi på Kvindemælkscentralen ikke sige, at så giver vi bare ikke kvinden nogen penge, forklarer hun.
Sofie Pagh Nymark Andersen har ellers både forsøgt at afvise at modtage pengene fra donationerne og undersøgt, om hun kunne donere pengene videre.
Det her har aldrig nogensinde handlet om penge. Det her er en hjertesag
Hun har også overvejet, om det kunne svare sig økonomisk at afvise hjemmepasningstilskuddet fra kommunen og leve af pengene fra modermælksdonationen, men det kan det langt fra, da hun i snit får udbetalt knapt 500 kroner om måneden for mælken, siger hun.
Hjælper for tidligt fødte
Det var, da en familie meget tæt på Sofie fik et meget sygt barn, som havde brug for modermælk fra andre kvinder, at Sofie selv fik øjnene op for muligheden for at donere sin mælk til børn, der havde brug for det.
Samtidig har Sofies egen datter været syg med RS-virus, og mens hun og familien var indlagt, var det en trøst for hende at vide, hvis hun pludselig ikke selv kunne pumpe nok mælk ud, så var der donorer, der kunne træde til.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Derfor er det også vigtigt for Sofie at kunne fortsætte med at give sin modermælk videre, og hun bruger gladeligt 1-2 timer om dagen på pumpning, rengøring og skoldning af flasker.
- Det betyder alverden. Det er noget, der rører mig og betyder meget for mig. Det her har aldrig nogensinde handlet om penge. Det her er en hjertesag, understreger hun.
Ifølge Kvindemælkcentralens Anne Bille Olin er der også netop brug for kvinder som Sofie, der vil donere overskydende modermælk. Mælken går nemlig til børn, der har hårdt brug for det.
- Det er primært de for tidligt fødte børn, som har brug for mælken. Det bedste er mors mælk, men hvis hun ikke har nok, er andre kvinders mælk at foretrække, siger Anne Bille Olin.
For tidligt fødte børn er i risiko for at få en alvorlig tarmsygdom, hvor tarmen dør, men mælk fra kvinder har en forebyggende effekt på sygdommen, forklarer hun.
Det fremgår af lovgivningen på området for hjemmepasning, at den forælder, der ansøger om tilskud til pasning af eget barn, ikke kan modtage det, samtidig med, at borgeren har en arbejdsindtægt.
TV 2 Lorry har forsøgt at få Hillerød Kommunes perspektiv på sagen, men de er ikke vendt tilbage inden den aftalte frist.
