Lejlighed udraderet af voldsom brand - hele opgangen måtte evakueres

Samtlige beboere i en boligblok måtte evakueres, da der udbrød brand i stueetagen.

Politi og brandvæsen fik travlt mandag aften, da der udbrød brand i en bygning på Taastrupgårdsvej i Høje-Taastrup. 

Branden opstod på en terrasse til en lejlighed i stueetagen, hvorefter den spredte sig til lejligheden.

Branden var så voldsom, at hele opgangen blev evakueret, og en person måtte køres til tjek skadestuen for røgforgiftning, oplyser Københavns Vestegns Politi.

- Den pågældende lejlighed er fuldstændig ubeboelig, siger vagtchef Lars Guldborg til TV 2 Lorry.

Han fortæller, at politiet modtog anmeldelsen klokken 21,22, og at brandvæsenet først fik slukket branden klokken 22.53.

- Resten af beboerne i opgangen kunne efterfølgende vende tilbage til deres lejligheder, siger Lars Guldborg.

Brandårsag endnu ukendt

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede branden. Men det skal nærmere brandtekniske undersøgelser forsøge at klarlægge i løbet af i dag.

Region Hovedstadens Akutberedskab skrev mandag aften på Twitter, at de havde tilset adskillige borgere i forbindelse med branden.

Udover den ene person, som blev kørt på hospitalet på grund af røgforgiftning, udviste to andre personer symptomer, som betød, at også de blev kørt på hospitalet. Symptomerne relaterede sig dog ikke til branden.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik