Oversigt

Seneste nyt

Sådan forholder 18-årig sig til drabstiltale

En nu 18-årig mand erkender de faktiske omstændigheder i sagen, hvor to teenagedrenge i marts sidste år blev dræbt af knivstik. Tiltalte mener dog at have handlet i nødværge.

Det er kommet frem under det første retsmøde i sagen, der tirsdag er begyndt ved Retten i Glostrup.

Manden er tiltalt for to drab og et drabsforsøg på en tredje.

Under retsmødet gør hans forsvar opmærksom på, at tiltalte mener at have handlet i nødværge. Forsvareren stiller også spørgsmål ved, om skaderne på en af de afdøde blev påført forsætligt.

Fire andre teenagere er tiltalt for – sammen med de to dræbte - at have ligget i baghold ved storcentret City 2 i Høje Taastrup, indtil den nu drabstiltalte kom ud af storcenteret. Disse fire tiltalte nægter sig skyldige, oplyser deres forsvarere i retten.

Du kan læse mere om sagen her.