De er fremtidens hiphop-kometer, men de rapper ikke om nøgne kvinder og penge

Alexander og Sillas tisser siddende og vil med deres hip hop-projekt bryde med det snævre mandeideal, de er vokset op med.

Alexander Kildahl og Sillas Andersen følte ikke, der var plads til at være mand på deres måde, da de voksede op.

Hverken i deres hjembyer i Nordsjælland eller i hiphoppen.

quote Vi sidder ned og tisser. Det tabu kan man godt give slip på.

Alexander Kildahl

Derfor har de startet Tandem - der mere eller mindre intentionelt - bryder med det snævre mandeideal fra deres opvækst.

- Hver gang vi går på scenen, oplever vi glæde over den måde, vi er på. Og det giver mig lyst til at være den, jeg altid har skullet være, og som er blevet lukket ned fra forskellige sider, siger Sillas Andersen.

- Hvis vi kan åbne lidt for noget i nogle andre, ville det være målet. Det ville være stort, understreger Alexander Kildahl.

Tandem

Tandem startede som projekt i 2019 med første single-udgivelse i starten af 2020.


I juli 2022 udkom deres debut EP med navnet ‘stormen2mithoved.com’.


Du kan følge hip hop-duoen på Instagram her.


Tre internationale rappere, der også skubber til kønsnormerne

Tandem er en del af en større tendens på den internationale hiphop-scene. Der er - blandt andre - tre internationale rappere, som har været med til at bane vejen ved også at skubbe til kønsnormerne.


Lil Nas X står blandt andet bag megahittet Old Town Road, der er spillet mere end en milliard gange på Youtube alene. Han er også set i lak og lyserødt læder i sine musikvideoer og rapper om sin cowboyhat fra Gucci.


Lil Uzi Vert gjorde sig i 2017 bemærket på den ellers "hårde" hiphopscene i Atlanta i USA, fordi han tog tøj på, der udfordrede normerne. Han er ikke bange for smykker og dyb v-hals, og det er blevet bemærket.


Jaden Smith, der er søn af skuepilleren Will Smith, laver også både musik og skuespil. Han har også gjort sig bemærket ved at iklæde sig tøj, der traditionelt set er båret af kvinder. På Instagram finder man ham i et miniskirt med lilla neglelak og blomster bag øret. I modemagasiner finder man ham ofte i kjole eller nederdel.

Du kan møde Tandem i videoen øverst i artiklen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik