17-årig dreng er død en uge efter stød fra togledning

En dreng, som 21. januar fik stød fra en køreledning, er i weekenden afgået ved døden, oplyser politiet.

En 17-årig dreng, der forrige weekend kravlede op på et tog ved Høje Taastrup Station og fik stød fra en køreledning, er afgået ved døden.

Det skete i denne weekend, oplyser vagtchef ved Vestegnens Politi Lars Guldborg. 

Den 17-årige fra det vestlige Sjælland var sammen med tre kammerater på stationen 21. januar. 

Blev genoplivet

Her kravlede han op på et holdende godstog. Der sprang en gnist, og den unge mand fik de mange volt igennem sig. 

Stødet fik den 17-årige til at falde ned fra toget. Efter ulykken fik han hjertestop og blev genoplivet.

Ulykken skete på Høje-Taastrup Station.\n
Ulykken skete på Høje-Taastrup Station.\n
Foto: Local Eyes

Han blev kørt til Rigshospitalets traumecenter, hvor han siden har været indlagt i kritisk tilstand.

- Vi betragter det som en tragisk ulykke, siger Lars Guldborg.

Politiet opfordrer til, at man holder sig langt væk fra strømmen til togene.

/ritzau/

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik