Et skab? En seng? Et spisebord?
De fleste danskere har de sidste ni år fået 1 til 3 kvadratmeter ekstra boligareal at møblere i.
Som den eneste landsdel er det dog gået den stik modsatte vej i København.
I 2010 havde en københavner i gennemsnit 43,1 kvadratmeter bolig til rådighed, mens det i 2018 er blevet reduceret til 41,3 kvadratmeter.
Det viser tal fra Danmarks Statistik, som Nybolig og Nykredit har analyseret.
- Hvor København kan prale af de suverænt højeste boligpriser, ligger den til gengæld helt i bund i forhold til plads pr indbygger. En bornholmer har således 22 kvadratmeter mere bolig til rådighed end en københavner, men så har Bornholm til gengæld også nogle af de laveste boligpriser, siger Thomas Hovgaard, der er kommunikationschef i Nybolig, i en pressemeddelelse.
"Den lille dille"
Mød Leise Møller og hendes to store børn på 11 og 14 år, der bor i en af Vesterbros nok mest veludnyttede lejligheder.
Se også videoen i artiklen, hvor Leise Møller viser rundt.
Boliger til de højeste indkomstgrupper
Det er ikke raketvidenskab: Boligpriserne er hovedforklaringen på, at København som det eneste sted har oplevet, at folk har mindre plads i deres bolig, forklarer en boligmarkedsanalytiker hos Nykredit:
- Det kræver et sæt markante indkomster, hvis man ønsker at købe bolig i det indre København. Og alle dem, der ikke befinder sig i den højeste indkomstgruppe eller har to indkomster i husstanden, må derfor være indstillet på at familien får relativt få kvadratmeter at boltre sig på, hvis de ønsker at bo i de gamle brokvarterer i København, siger Mira Lie Nielsen.
- De sidste par år har priserne nået et niveau i København, hvor flere har valgt at forlade byen for at få mere plads for pengene. Det er således muligt, hvis man ellers er indstillet på at få lidt længere til arbejde, at få en bolig med mere end dobbelt så meget plads, hvis man flytter ud af byen.
Det har også smittet af på huspriserne uden for hovedstaden;
