Et medlem af banden Loyal To Familia blev i dag idømt 20 års fængsel for drabsforsøg mod flere betjente. Det skriver Ritzau.
Der er tale om en ung mand, som bliver dømt efter en skudepisode i Mjølnerparken. Tre andre sigtede blev frifundet for anklagen.
Københanvs Byret dømte manden for et drabsforsøg på to betjente i civil, som han troede kom fra grupperingen Brothas.
Det var i september sidste år, at der blev affyret en serie skud fra en motorcykel mod to mænd i en gård i Mjølnerparken i København.
De mænd var betjente, der sad i en civil patruljebil.
Det er anklagemyndighedens opfattelse, at der var tale om en forveksling. Angriberne troede angiveligt, at mændene tilhørte grupperingen Brothas.
Laura Birch, der er specialanklager, måtte onsdag i sidste uge se tre andre blive frikendt for anklagen om, at de ville dræbe de to personer i Mjølnerparken.