Kiwi er lukket: Nu bliver disse tre butikker til Rema 1000

Mens Dansk Supermarked har overtaget langt størstedelen af de tidligere Kiwi-butikker, bliver en håndfuld af dem til Rema 1000.

Efter at dagligvarekoncernen Dagrofa har lukket discountkæden Kiwi er der opstået kamp om de tomme lokaler.

Dansk Supermarked meldte torsdag ud, at man overtager 80 af de nye butikker – med henblik på at omdanne halvdelen af dem til Netto-butikker.

Men også Rema 1000 har fået fingre i seks af lejemålene, skriver Berlingske Business.

quote Vi er tilfredse med placeringerne, og man kan sige det sådan, at vi er endt med et stykke af mørbraden

Henrik Burkal, direktør, Rema 1000 Danmark

Attraktive adresser

I TV 2 Lorrys sendeområde drejer det sig om tre butikker: Jagtvej på Nørrebro, Smallegade på Frederiksberg og Brøndby Strand Centrum.

Rema 1000s administrerende direktør i Danmark, Henrik Burkal, er godt tilfreds med aftalen.

- Vi er tilfredse med placeringerne, og man kan sige det sådan, at vi er endt med et stykke af mørbraden. Det er nogle af de placeringer, der er mest attraktive og sværest at lande, siger han til Berlingske Business.

Åbner hurtigst muligt

Butikkerne åbner ifølge kædedirketøren ”hurtigst muligt” – men han sætter dog ikke dato på, hvornår det så er. 

Dansk Supermarked kan endnu ikke oplyse hvilke af de lejemål, koncernen har overtaget, der bliver til Netto-butikker. Den halvdel, der ikke skal bruges af Netto, vil blive afhændet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik