Kongens Nytorv vender tilbage: Her væltes hegnene næste gang

De grønne metrohegn rives nu ned i store dele af København.

Efter seks år bag grønne hegn kan københavnerne snart igen skue over Kongens Nytorv og rytterstatuen af Christian 5.

Nu er byggeriet nemlig så langt, at man tirsdag er begyndt at fjerne afskærmningen, og næste fase bliver at genetablere den smukke plads, som den så ud før. 

80 udvalgte kejserlindetræer skal udgøre den ovale krins, og 900.000 chaussesten bliver med håndens arbejde lagt pænt tilbage på plads. 

- For borgerne har det været et stort ønske, at pladsen blev bevaret, som det den var. Og for os er det vigtigt at opfylde det ønske, forklarer kundedirektør i Metroselskabet Rebekka Nymark til TV 2 Lorry. 

Man forventer at mere end 180.000 pendlere vil bruge metroen her i 2025. Dermed vil pladsen være landets tredjemest travle - kun overgået af Hovedbanegården og Nørreport Station. 

Snart vokser byen igen

Og Kongens Nytorv er ikke det eneste byrum, der genopstår. 

Langsomt har byen åbnet sig på både Nørrebro, Østerbro og Vesterbro, hvor områder pludselig synes både lysere, større og tomme i takt med at hegn og maskiner forsvinder. 

Faktisk er der nu åbent ind til 12 af de i alt 20 forskellige byggepladser i København, oplyser Metroselskabet til TV 2 Lorry.

Og man forventer at de resterende pladser åbnes i løbet af foråret - på nær pladehegnet ved Sortedams Sø, der skærmer for trafikken langs søerne. 

900.000 chaussesten bliver med håndens arbejde lagt pænt tilbage på plads på Konges Nytorv, så den kommer til at ligne sig selv igen.
900.000 chaussesten bliver med håndens arbejde lagt pænt tilbage på plads på Konges Nytorv, så den kommer til at ligne sig selv igen.
Foto: TV 2 Kosmopol

Med hegnene forsvinder byens kunst

De grønne metrohegn har blandt andet været udsmykket med malerier, grafitti, fotografier eller pudsige installationer som en del af projekt 'Byens Hegn'. 

Metroselskabet har søsat projektet for forbedre byrummet, og hvert år har man uddelt 'Hegnspælen'  for at hædre de bedste og mest originale projekter.

Publikumsprisen gik i 2017 til Miki Pau Otkjær for det sort-hvide værk ’Hænder’ ved Nordhavn Station. 

Årets jurypris gik i 2017 til Frederik Hesseldahl for det farverige spejlværk ’Mirror Wave’ ved Kongens Nytorv. 

Se den spændende kunst herunder:

'Hænder' af Miki Pau Otkjær, Nordhavn, marts 2017.
'Hænder' af Miki Pau Otkjær, Nordhavn, marts 2017.
Foto: Lene Skytthe
På Kongens Nytorv kunne du fra oktober 2016 til maj 2017 bevæge dig igennem en farverig lysarkade. Her havde Hans E. Madsen plantet en skov af pangfarvede plexiglasplader, som elegant voksede op over det grønne hegn.

Elever fra Den Økologiske Produktionsskole har indkapslet Nørrebros særegenhed i værket ’Fragmenter’, som du siden oktober 2016 har kunnet fordybe dig i på hegnet i Nørrebroparken. 
Elever fra Den Økologiske Produktionsskole har indkapslet Nørrebros særegenhed i værket ’Fragmenter’, som du siden oktober 2016 har kunnet fordybe dig i på hegnet i Nørrebroparken. 
Foto: Lene Skytthe
By & Tid af Lotte Agger ved Marmorkirken, maj 2017. En krydsfinerplade er ikke bare en træplade. Med værket ’By og tid’ er krydsfinerpladerne både et praktisk lærred for udendørskunst og et kunstnerisk fundament for fototryk og sart lyseblå og lyserød bejdse, som lader træets årer titte frem under sig. 

'Moving Stripes' af Kristine Mandsberg. Byens Hegn Rådhuspladsen, maj 2017.
'Moving Stripes' af Kristine Mandsberg. Byens Hegn Rådhuspladsen, maj 2017.
Foto: Lene Skytthe

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik