Forestil dig en Admiralsommerfugl - det er den flotte orange fra din barndom. Den fløj rundt en varm sommerdag - under solen et sted på Amager. Den satte sig til rette på en af de store blomster - og blev fanget i et net.
Det var i 1946.
Nu sidder den på en nål sammen med alle de andre sommerfugle hos insektforsker Thomas Pape på Statens Naturhistoriske Museum i København.
- Hvert eneste eksemplar er et fund i tid og rum. Lige på det sted fandtes der en sommerfugl Det kan vi bruge informationerne til i dag, siger han.
Det er ved at være en del år siden, at den røde Admiral-sommerfugl blev fanget. I dag har den altså fået en fast plads i skabet på Naturhistorisk Museum i København. Og den kan fortælle os en hel del, mener insektforsker Thomas Pape.
- Vi har måske 25.000 insektarter, og de fortæller allesammen en historie, siger Thomas Pape.
Sommerfuglen er en af de insekter, der reagerer på selv små ændringer i miljøet. Derfor kan forskerne bruge den som pejling, når de skal have viden om klimaet og vores jord.
- De her dagsommerfugle er meget følsomme overfor den måde, som vi forvalter vores klima og vores miljø på, siger insektforkser Thomas Pape.
En anden af de flotte sommerfugle, der sidder på nål hos Thomas Pape er Kejserkåben" - et eksemplar fra 1937. Den blev indfanget, da den foldede sine vinger ud en dag i Dyrehaven.
- Dens udbredelse skrumper, og hvorfor gør den det ? , siger Thomas Pape.
Hjælp museum med digitalisering af to millioner sommerfugle
Der er cirka to millioner sommerfugle i samlingen. Målet er at få dem allesammen digitaliseret. Et ambitiøst mål, men på Statens Naturhsitoriske Museum tror de på det. Og de satser på hjælp udefra.
- Vi kan ikke selv digitalisere hele vores samling, derfor har vi brug for hjælp fra borgerne. De kan hjælpe os med at få information ud af vores samling, siger Anders Drud Jordan, der er leder af Design og Digital på Statens Naturhistoriske Museum.
Foreløbig er cirka 4.000 sommerfugle blevet fotograferet og digitaliseret. Men alt det der står med småt på de bittesmå håndskrevne etiketter, med informationer om sommerfuglen, skal også tastes ind. Mini-etiketterne, der ikke er større end en negl, sidder på nålen under hver sommerfugl i samlingen.
- Det er jo det, der gør det videnskabligt. Det er jo her, at vi finder informationer om sommerfuglen. Oplysninger om hvor og hvornår den belv fundet, siger insektforsker Thomas Pape.
Det er en opgave, der kræver masser af hænder og hoveder, når hele molevitten skal ud på nettet. Og derfor vil museet gerne have folk til at "taste med". Når micro-informationerne bliver samlet, kan de give overblik over udviklingen i sommerfuglenes liv.
- Jeg vil gerne dele det her med hele befolkningen og andre forskere. Vi kan få så meget information ud af det her. Men vi har ikke ressourcer til at sidde og skrive hver enkel etiket af. Men hvis vi gør det sammen, så kommer vi meget længere, siger insektforsker Thomas Ppape.
Så nu skal folk derude i sving med at taste de små sommerfugle-informationer fra de små etiketter ind i databasen – ellers bliver det ikke gjort.
På den måde kan frivillige hænder være med til at sikre viden til de næste generationer. Og vi kan få indblik i, hvordan sommerfuglen og kloden har det her og nu.
Hvis du selv vil være med til at taste informationerne fra sommerfuglenes små breve ind, og på den måde hjælpe med digitaliseringen, kan du hjælpe her.
