Mozarts Plads får snart et helt nyt look.
Når næste fase af metrobyggeriet i København går igang i Sydhavnen kommer pladsen til at ligne en metrobyggeplads med store grønne vægge, store kraner og en masse metroarbejdere, som vi kender det fra de andre metrobyggerier.
Men allerede onsdag eftermiddag kan du møde metroarbejderne, når de mellem klokken 16-19 er til stede for at svare på de spørgsmål, naboerne kan have til de kommende års byggeri.
Snak med arbejderne
Du vil også kunne se film af, hvordan anlægsarbejdet foregår, opleve de nyeste illustrationer af den kommede station på Mozarts Plads, og så kan du prøve at bygge din helt egen metrostation.
Der vil desuden være særlige aktiviteter for børnene, mens det lokale band Fjernsyn står for musikken.
Den kommende metrolinje til Sydhavnen åbner i midten af 2024, og kommer til at binde den sydlige del af København sammen med resten af metronettet.
Den nye metrolinje vil bestå af fem nye underjordiske stationer:
Enghave Brygge
Sluseholmen
Mozarts Plads
Ny Ellebjerg
Kunsten rykker ind
Som noget nyt rykker kunsten helt ind på de kommende stationer i Sydhavnen. Det er første gang, at kunsten tænkes ind i byggeriet fra begyndelsen. Fem anerkendte kunstnere er blevet bedt om at skabe værkerne til metrostationerne.
Det er blevet en realitet takket være økonomisk støtte fra Det Obelske Familiefond og Villum Fonden, mens Statens Kunstfond har fundte frem til de fem kunstnere, der skal stå bag de nye udtryk på de kommede metrostationer i Sydhavnen.
De fem kunstnere bag er forskellige, og værkerne er udarbejdet til de enkelte stationer. Nogle steder vil passsagere møde højteknologiske lysinstallationer og megaskulpturer, mens kunsten andre steder byder på en rejse ud i verdensrummet