Der er problemer med togsignalerne - så DSB har nu sat busser ind i stedet for tog på to strækninger.
Det betyder, at der er en del forsinkelser på strækningerne.
Der er indsat tog-busser på strækningerne mellem Gentofte og Holte - og mellem Svanemøllen Station og Hillerød. Årsagen er fejl på signaler.
Umiddelbart kan Banedanmark ikke sige noget om, hvornår fejlen vil være fundet og udbedret, så der igen kan køre tog på strækningen.
Også tidligere i dag var der problemer med S-tog flere steder.
For eksempel har DSB meldt om forsinkelser på grund af flere passagerer end normalt.
Det ekstra tryk skyldes vintervejret.
Desuden fik mange rejsende fejlagtige informationer på jernbanestationer i morges.
Man kunne ikke stole på oplysninger på skærme og i højttalere, og heller ikke oplysningerne fra rejseplanen.dk kunne man regne med.
Det problem stod på i en times tid. Og det ramte ikke de mennesker, der kører med S-tog.