Opdatering: Oprydningen af det væltede stillads på Amager er begyndt og forventes at vare op til 6 timer. Hjemmeværnet hjælper til med at afspærre. Det fortæller København Politi via Twitter.
Trafikken er i øjeblikket spærret Ved Stadsgraven 3-5-7-9 på Amager i København, årsagen er et kollapset stillads.
Ifølge TV 2 Lorrys journalist på stedet, løsrev det fire opgang lange stillads sig først i den ene ende. Det blev dog holdt tilbage af en lygtepæl, men da pælen måtte opgive, kollapsede hele det store stillads.
Det skete omkring kl. 12:30 tirdag eftermiddag.
Men lygtepælen havde dog forsinket uheldet så meget, at samtlige håndværkere kunne nå at hoppe ned i sikkerhed.
Så heldig var en grå Opel dog ikke. Den ligger ud fanget og ikke mindst smadret under det tons tunge jernskellet.