Traditionsrige kunstuddannelser trues på eksistensen

Kunstuddannelserne i København er under pres. I januar nedsatte Kulturministeriet et kommissorium, som skulle analysere institutionernes fremtidige udfordringer og nu udredes det første oplæg til en analyse, som kulturministeren har bedt rektor på Det Rytmiske Musikkonservatorium, Henrik Sveidahl, om at udbarbejde. Det skriver Politiken.

Oplægget indeholder to scenarier. Det første er en model, hvor der oprettes "to multifaglige institutioner, som opdeles i København/Sjælland og Jylland/Fyn, hvor den østdanske skal indeholde billedkunst, scenekunst, film, klassisk musik og rytmisk samtidskunst. Institutionen skal rumme to afdelinger for musik, en afdeling for scenekunst og en afdeling for billedkunst.

I det andet scenarie bliver alle videregående kunstuddannelser, der hører under Kulturministeriet, samlet under én national institution.

Forslagene bliver dog ikke taget godt imod blandt rektorerne på kunstuddannelserne.

- Jeg er virkelig i oprør. Scenarierne er meget vidtgående i centraliseringen af de kunstneriske uddannelser. Det virker til, at man er i gang med at ofre kernefaglighederne i effektiviseringens navn. Hvis det bliver til virkelighed, vil det få store konsekvenser for kultur- og åndslivet, siger Sanne Kofod, rektor på Kunstakademiets Billedkunstskole og formand for Kulturministeriets rektorer, til Politiken.

"Typisk embedsmandstankegang"

Analysen truer således eksistensen af traditionsrige kunstuddannelser som Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Kunstakademiet. Men i følge lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, Stig Jarl, så er de planlagte fusioner ikke en hensigtsmæssig måde at organisere områderne på.

- Min erfaring med den slags sammenlægninger er ikke den bedste. Det er jo en typisk embedsmandstankegang, da sådan en øvelse her vil gøre det mere overskueligt for embedsværket at holde styr på uddannelserne. Centralisering gør det lettere at udøve magt, siger han.

Sanne Kofod frygter ligeledes, at virkeliggørelsen af de forslåede scenarier vil resultere i "ét kæmpestort musikkonservatorium", hvor de mindre institutioner vil få svært ved at klare sig, da de større uddannelser bliver for dominerende.

Skal tænke i fælles løsninger

Henrik Sveidahl, der har stået for udarbejdelsen af rapporten, siger i en pressemeddelse, at de kunstneriske uddannelsesinstitutioner står foran en længere række faglige, økonomiske og politiske udfordringer.

- Denne model vil gøre det muligt for sektoren at tænke i fælles løsninger for fortsat at kunne sikre uddannelsernes kvalitet og frigøre ressourcer til fremtidige investeringer og udvikling, samtidig med at de enkelte kunstskolers kernefaglighed stadig er udgangspunktet for uddannelserne og for organiseringen, siger Henrik Sveidahl, rektor på Det Rytmiske Musikkonservatorium, i pressemeddelsen.

Kulturministeren har modtaget rapportens analyse og anbefaling, og skal drøfte den med kulturordførerne, når rapporten præsenteres for dem den 17. november.

- Vi har nogle stærke kunstneriske uddannelser herhjemme, som uddanner på højt internationalt niveau – og vi skal konstant stræbe efter yderligere forbedringer. Derfor er det vigtigt, at vi stiller de relevante spørgsmål og kvalificeret drøfter, hvad der kræves, hvis vi også i fremtiden skal have fagligt stærke og internationalt respekterede kunstneriske uddannelser, siger kulturminister, Mette Bock, LA, i en pressemeddelse.