Der er banko på aktivitetsprogrammet fredag eftermiddag. Og flere end halvdelen af plejehjemmets beboere har fundet vej ned i stueetagen.
En af dem er Vera Minerth.
Hun har boet på Plejehjemmet Ryholtgård i seks år. Og det var også her, hun fejrede sin 100-års fødselsdag den tredje oktober.
- Jeg er meget glad for at bo her. Jeg kan godt lide beliggenheden, omgivelserne og personalet. De er meget søde og venlige, det må jeg sige. De, man omgås, skal jo være mennesker, man sympatiserer med og synes om, siger hun.
Efter en toiletpause på små tyve minutters tid, har dagens spillere indfundet sig på deres pladser i multisalen.
Der er halvfyldte glas med solbærsaft på bordene og stadig et par chips tilbage.
En enkelt hoster og bryder den sagte summen af småsnak, mens den allersidste beboer parkerer rollatoren og sætter sig til rette – en smule foroverbøjet – tæt på opråberen.
- Nu går vi i gang med dagens sidste spil, siger opråberen.
TV 2 Lorry besøger Plejehjemmet Ryholtgård - nomineret til Danmarks bedste - for at se, hvordan de bærer sig ad med at navigere i regler, bogføring og vagtplaner og samtidig formår at sætte rammen for et værdigt og meningsfuldt liv for de mennesker, de er sat i verden for. Og så for at undersøge hvor kagen egentlig skal skæres i krydsfeltet mellem hjem og arbejdsplads.
Det sker i kølvandet af, at livet på de danske plejehjem i den grad er sat under en kritisk lup som følge af TV 2-dokumentaren "Opråb fra Plejehjemmet". En politisk bombe midt i begyndelsen på den verserende valgkamps afgørende fase.
Banko i Hellerup
- Ja, så kom dog i gang, lyder det fra en beboer bagerst i salen.
- Nu spiller vi først én række, så to og til sidst en hel plade. Hvis man har én række, vinder man en Toblerone. To rækker giver en plade chokolade, og hvis man får hele pladen fyldt, får man en flaske rødvin. Men først spiller vi om én række. Er alle med på den?, spørger en fra personalet.
Nøjagtigt på grænsen mellem Østerbro og Hellerup ligger Plejehjemmet Ryholtgård. Der er 50 ansatte og 55 beboere fordelt på fire etager. Et forholdsvis lille kommunalt plejehjem, siger forstander Mette Harms.
De har mindst én aktivitet om dagen, hver dag, alle dage.
Jeg har ingen tanke om, at vi rent dokumentationsmæssigt eller i forhold til aktiviteter har opfundet en tallerken, der er dybere end andre gode plejehjem.
Det kan være fællessang, højtlæsning, wellness-bar, livemusik, banko, gåtur, petanque, eget ishus på terrassen med hjemmelavet is om sommeren eller højtlæsning. Al sammen for at skabe en alsidig hverdag for hjemmets beboere.
Men også for at mødes om noget fælles og dyrke det, siger hun.
- Ligesom man selv ville gøre i sit eget liv med sin familie eller dem man nu bor med, forklarer hun.
(Herunder kan du se beboer Tove Jensen fortælle om forholdet til de andre beboere, og om der egentlig er noget på Plejehjemmet Ryholtgård, der kunne være bedre. Artiklen fortsætter efter videoen.)
Og så har de netop fået titlen som det bedste plejehjem i Region Hovedstaden af Danske Seniorer. Derfor er de nu i konkurrence med fire andre plejehjem, et fra hver af de resterende regioner, om at blive kåret til Danmarks Bedste Plejehjem.
Hvad er det, der gør jer særlige?
- Vi er bare ét ud af mange plejehjem, hvor beboerne har det godt. Jeg har ingen tanke om, at vi rent dokumentationsmæssigt eller i forhold til aktiviteter har opfundet en tallerken, der er dybere end andre gode plejehjem. Hvordan kan vi gøre det bedre hver dag? Det er det, vi øver os på, hver gang vi går på arbejde, siger hun.
(Klik på videoen herunder og se Vera fortælle om sit på plejehjemmet. Artiklen fortsætter under videoen.)
Pletfrie hjørner
Vera Minerth byder som det allerførste velkommen til sin lejlighed. Mandsopdækket af forstander Mette Harms sætter hun sig i sin lænestol.
Det er første gang, hun bor på plejehjem. Forinden boede hun i sin lejlighed i Ryparken, og dengang hun var i arbejde, sad hun på fælleskontor i Huslejenævnet i Københavns Kommune.
Et stort vinduesparti i stuen giver et naturligt lysindfald og afslører, at der er total pletfrit i hjørnerne.
Hvordan ser en god dag ud for dig?
- Jeg går mig en tur, så hører jeg lydbog, og så deltager jeg også i fællessang. Jeg kan godt lide at synge og høre musik, dejlig musik. Og så snakker jeg med de forskellige, mest med personalet. Så taler vi om, hvad der sker. Jeg hører meget radio især fra morgenstunden, så jeg kan følge med i, hvad der sker og deltage i snakken, siger hun.
Min mor er lige fyldt 60, og hun er allerede lidt nervøs for at skulle på plejehjem. Skal hun være det?
- Nej, det skal hun ikke være. Overhovedet ikke. Jeg var ikke nervøs og følte mig godt tilpas lige fra starten, siger hun.
(Artiklen fortsætter under videoen.)
Ældreforsker bekymret over udvikling
Ph.d. Heidi Hesselberg Lauritzen forsker i arbejde og ældre på VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Hun er bekymret over den stigende andel af ufaglært personale i ældreplejen. En analyse, fagforbundet FOA har lavet, viser også, at der er kommet flere ikke-uddannede til.
Fra cirka 13 til cirka 25 procent på landsplan i årene 2017 til 2022.
Flere ældre og flere ufaglærte
Kommunerne satte samlet set i 2022 flere penge af til ældreområdet i forhold til 2021. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. I kraft af at der kommer flere og flere ældre i Danmark, skal udgifterne til ældresektoren stige, hvis man ønsker at opretholde det samme serviceniveau.
Dertil kommer, at der i 2030 til at mangle lige knap 16.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, hvis man ønsker det samme forhold mellem antallet af SOSU'er og ældre, der eksisterer i dag. Forudsat, at man uddanner lige så mange SOSU'er, som man i øjeblikket gør.
Samtidig er andelen af ufaglærte i ældreplejen steget fra ca. 13 til ca. 25 pct. i Danmark i årene 2017 til 2022. Det viser en analyse, FOA har lavet.
Kilder: Danmarks Statistik og Fagforbundet FOA
I lyset af TV 2-dokumentaren "Opråb fra Plejehjemmet" bekymrer det hende, at knap hver fjerde medarbejder på ældreområdet er ufaglært.
- Det er et nødvendigt onde at have de her ufaglærte, men det er en form for balance, fordi området er blevet så specialiseret. De borgere, der er på plejehjem, er bare rigtig syge og har meget komplekse pleje- og behandlingsbehov, siger hun.
- Og så kan man sige, er det en sundhedsfaglig opgave, at skulle give en borger et glas saft? Ja, det er det faktisk, for hvis fru Jensen ikke kan synke selv, kan hun i bund og grund dø, hvis hun bare får stillet det der glas saft hen. Der er bare rigtig mange ting, vi andre tager for givet, som kræver en faglighed.
(Artiklen fortsætter under videoen.)
Gamle Yrsa
- 28, det er forbudt at lyve, siger opråberen.
- A' hva'?, lyder det fra en ældre herre.
- Haha, ja det er forbudt, melder en kvinde oppe forrest i salen.
Der spilles om en fuld plade, og opråberen - der står forrest i Multisalen - taler både tydeligt og højt. Hun læser tallet op, og hendes kollega, der sidder på en stol længere nede i lokalet, gentager det, så alle kan følge med.
Småsnakken er forstummet, fokus er på spillet. Tallene kommer i et mønster.
- Nummer et, siger opråberen
- Nummer et ganske, ganske lidt, siger kollegaen bagerst i lokalet.
- Nummer 14.
- Nummer 14, husk at stryge skjorten, supplerer kollegaen.
Værdien af vagtplanlægning
Adspredelsen som bankospil, livemusik, fælles- og aftensang muliggøres - foruden det klaver, der står i hjørnet af multisalen - ifølge forstander Mette Harms af, at plejehjemmet har ansat en musikpædagog, to socialpædagoger og en afspændingspædagog.
Sidstnævnte har til formål at styrke bevidstgørelse og optimering af kropslig, emotionel og kognitiv funktion hos plejehjemmets beboere.
Udover de 50 fastansatte er der også en række afløsere. De er vigtige for plejehjemmet, men selv ved afvikling af ferie og helligdage er der altid faglærte til stede, forklarer hun.
Et puslespil, plejehjemmets vagtplanlægger får til at gå op.
- Vi gør rigtig meget ud af vores vagtplanlægning. Og det er ikke nok at sige, nu skal der være to, fire, mange. Det er ikke nok at tælle hoveder, vi skal også kigge på, hvem det så er, der er på arbejde sammen. Der skal være en uddannet medarbejder på hver etage. Hvis man har tre ufaglærte på arbejde, der ikke kender beboerne, kan det være lige meget, forklarer hun.
Hvordan kan jeg vide, at det jeg har oplevet i dag, og det, du siger, også gør sig gældende, når jeg er gået?
- Det kan man jo kun vide, ved at være her og opleve det. Det er jo måden, man kobler det, man hører, med det man ser, og det er jo en oplevelse, siger hun.
Kø ved elevatoren
- Sagde du 85? spørger en ældre kvinde
- Næ, 85, den har vi da haft, siger en anden.
-85, så har jeg banko, siger en mand.
- Så gennemgår vi den, svarer opråberen.
- Ni, 19, 29, 30, 36, 44, 48..., siger manden, inden han afbrydes af opråberen.
- Nej, 48 har ikke været der. Bankoen tæller desværre ikke, og vi spiller videre om en fuld plade, siger opråberen.
Det næste tal i rækken er 26, og det udløser endnu en banko. En mand i en motoriseret kørestol smiler, mens hans ledsager læser tallene på pladen op.
Pladen er hjemme, og det udløser et tillykke efterfulgt af en beskeden klapsalve. Opråberen går ned med den flaske rødvin, der er stillet på højkant.
- Ik' drik det hele på en gang, så du stadig kan styre den, siger opråberens kollega til ham, mens han triller ud af Multisalen i et forsigtigt tempo.
Han slutter sig til køen, der har dannet sig ved elevatoren. Den fører op til plejehjemmets øvrige etager.
- Sådan er det altid, når vi har arrangementer, siger forstander Mette Harms.
