Denne artikel blev første gang udgivet 7. februar 2023
Vi møder Ali Najei i Københavns Nordvest kvarter, hvor han er vokset op. Her blev frøene til den kriminelle karriere sået.
Han forsøger - bare for sjov - om man stadig kan lirke opgangenes døre op med et plastikkort.
Det kan man ikke længere.
- De har jo forseglet dem fuldstændig, men det kunne man altså gøre på alle døre med et plastikkort, dengang jeg boede her, forklarer Ali Najei.
Vi går rundt i gaderne i kvarteret og træder hen over en rist, der fører ned til underjordiske gange under bygningerne.
Ali løfter risten op og forklarer om den underjordiske gang:
De mennesker, jeg har skadet, vil jeg gerne sige undskyld til af hele mit hjerte.
- Den går jo hele vejen ind under og fordeler sig til flere forskellige indgange. Som unge kunne vi være derinde og gemme en masse forskellige ting, siger Ali Najei.
- For eksempel våben og narko. Og politiet forstod aldrig, når de kom løbende rundt om hjørnet efter os, hvor vi blev af. Så sad man bare dernede under risten og de løb hen over os.
Stjal de første 20.000 som 12-årig
Han er vokset op sammen med en mor fra Libanon og en far fra Irak - fire brødre, en søster og en masse af det, han kalder hård kærlighed.
- Jeg slår dig ikke for at skade dig, jeg slår dig for at fortælle dig, at det du gjorde, ikke var godt. Det er jo noget mine forældre har haft med fra deres egne lande og miljøer, forklarer Ali Najei.
Som barn trives Ali ikke i skolen, og han tilbringer meget tid på gaden, hvor han tidligt ryger ud i kriminalitet.
Han stjæler de første 20.000 kroner som 12-årig, handler hash som 15-årig og begår et bankrøveri som 17-årig.
Hvordan skal de mennesker, som du har været kriminel overfor, tilgive dig? For det går jo ud over nogen.
- De mennesker, jeg har skadet, vil jeg gerne sige undskyld til af hele mit hjerte. Men du kan ikke bebrejde én, der er så ung, at hans frontallapper ikke engang er udvoksede, siger Ali Najei og fortsætter:
- Og så de belastningsfaktorer, der har været på mig og de mennesker, jeg nu har været en del af, så det er vigtigt også at forstå, hvad det er, jeg har brug for. At der er nogen, der spørger mig, om jeg ikke skal tilgive nogen?
Suzan planter et frø
Ali ender med at tilbringe otte år af sin ungdom i fængsel. Og det er hans held, at han sidder i fængsel, da hans lillebror bliver skudt i Nordvest i 2016.
For han er klar til at slå ihjel.
I selvbiografien Overlev, som er udkommet i denne uge, fortæller han om alt det, der gik galt.
Men det er også en fortælling om, at det kun kræver et enkelt menneske at vende rundt på tingene.
Jeg slår dig ikke for at skade dig, jeg slår dig for at fortælle dig, at det du gjorde, ikke var godt.
I Ali Najei’s tilfælde hedder det menneske Suzan. Hun er engelsklærer for Ali, da han sidder i fængsel, og så er hun i gang med at uddanne sig til coach. Derfor tager hun Ali igennem et coachet forløb.
Og det får Ali på helt nye tanker.
- Suzan plantede et frø, som fik mig til at konsekvensberegne. Det havde jeg aldrig gjort før. Jeg havde jo bare gjort alting uden at tænke over konsekvenserne, forklarer Ali Najei.
I dag, fire år efter Ali har forladt den kriminelle verden, er han blevet den voksne, han selv savnede som ung.
Han har nemlig åbnet et center, hvor han træner utilpassede unge - både fysisk og mentalt.
