André har sammenlagt boet 12 år på gaden i København.
Tidligere har han været dybt alkoholiseret, men i dag er han fri af sit misbrug, og han har det godt - selvom han stadig bor på gaden.
Der var en dag, hvor jeg skulle prøve at drikke 65 Underberg. Det døde jeg så også af.
TV 2 Kosmopol har fulgt Sociolancen, når den kører ud til Københavns udsatte borgere - og André er en gammel kending af socialfaglig medarbejder René Pedersen og paramediciner Søren Lund, der tilsammen udgør teamet hos Sociolancen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad er Sociolancen?
Sociolancen er et køretøj, der både har en socialfaglig medarbejder og en sundhedsfaglig medarbejder, som kan hjælpe socialt udsatte borgere.
Den er ikke en erstatning for en ambulance, men den er et supplement i situationer, hvor det kan være svært at vurdere, hvad borgeren har behov for.
Sociolancen tilkaldes ved at kontakte 112, hvor det vil blive vurderet, om det er Sociolancen, der skal sendes ud.
Sociolancen kan afdække, om socialt udsatte borgere har behov for sundhedsfaglig eller socialfaglig hjælp.
Den kører i Københavns Kommune hver dag mellem 11.00 og 23.00.
- I 2018 lærer vi André at kende. På det tidspunkt har André et kæmpe, kæmpe stort alkoholmisbrug, fortæller Rene Pedersen.
- Han er hjemløs, lever med sin hund på gaden og drikker massivt hver evig eneste dag.
Denne dag møder Sociolance-folkene André inde på Strøget, og det viser sig at være et glædeligt gensyn.
Gennem fire programmer kan du komme helt tæt på Sociolancens arbejde, når de rykker ud for at hjælpe nogle af de mest svage og sårbare mennesker i København. Du kan se hele serien herunder.
(Artiklen fortsætter efter boksen.)
Havde en promille på 5,76
André tager ordet og husker tilbage på den dag, hvor det var ved at ende fatalt.
- Der var en dag, hvor jeg skulle prøve at drikke 65 Underberg. Det døde jeg så også af.
André blev dog genoplivet og blev målt til at have en svimlende promille på 5,76 procent.
- Da jeg vågnede, var jeg lam i højre side, og jeg kunne ikke tale, mand. Det var virkelig, virkelig vildt. Jeg får det helt dårligt, når jeg tænker på det, siger André.
- Altså, uden Sociolancen var jeg her ikke mere. Så var jeg død. Det havde taget for lang tid for en ambulance at komme, vente på mig og diskutere med mig, inden de kunne få mig ind i vognen, siger han.
- Du var jo heller ikke altid lige nem, lyder det lettere spydigt, men alligevel kærligt fra Rene Pedersen.
- Nej, nej, jeg var et problembarn. Jeg ville kraftedeme ikke med jer. Jeg ville bare drikke mig væk fra sans og samling og dø af lortet, siger André.
Gaden er mit liv. Gaden er mit hjem. Det er også her, jeg dør.
Spørg Os - Formular
_
Rart at følge borgernes udvikling
Gennem en årrække har Rene Pedersen og Søren Lund haft flere opgaver med André, og derfor føler de to medarbejdere, at det er en gave at følge op på de borgere, de efterhånden har lært at kende på godt og ondt.
- Vi har haft et kæmpe kendskab til André igennem årene på Sociolancen. For os er det nogle gange rigtig rart lige at følge de borgere, som vi har haft med at gøre.
- André bliver jo hjulpet og har selv modet til at sige ”at det her alkoholmisbrug, som jeg har, det dør jeg af, og det vil jeg faktisk ikke. Jeg vil videre. Jeg vil se mine børn. Jeg vil se mine børnebørn”, siger Rene Pedersen.
Med støtte fra kontaktpersoner, Sociolancen og hospitaler, så er det lykkedes André at komme ud af sit misbrug.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Får en krammer
Ifølge André er alkoholen lagt helt på hylden.
- Hvor er det sejt gået, mand, lyder det oprigtigt fra Rene Pedersen.
- Jeg var så syg, Rene.
- Men det ved jeg. Prøv at se her, jeg får gåsehud. Jeg bliver nødt til at give dig en krammer. Det er fandeme godt gået, det der.
- Den var også uhyggelig. Det kommer ikke til at ske igen, lover André.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Kunne ikke bo indendørs
For nogle år siden endte André faktisk med at få en bolig igennem Københavns Kommune, men i den periode gik det hurtigt ned ad bakke for André. Han kunne simpelthen ikke bo indendørs.
- Jeg havde boligen i et år, men den er opsagt nu. Jeg kunne ikke klare det mere, og jeg blev sortseer. Til sidst gad jeg ikke mine børn, og jeg har lige fået tre børnebørn, siger André.
Der, hvor André er i dag, er jo helt fantastisk
- Det hele var bare noget lort. Jeg kunne ikke være indendørs, psyken kunne slet ikke følge med. Så jeg tager et par år mere på gaden, for jeg vil hellere have ondt i kroppen end i hovedet.
- Herude fungerer det for mig, så konklusionen er, at jeg bliver her. Gaden er mit liv. Gaden er mit hjem. Det er også her, jeg dør.
Og vidende om, at André igen er tilbage på gaden, er årsagen til, at Rene Pedersen og Søren Lund finder ham for at få en snak.
Stolt på Andrés vegne
Og måden hvorpå André har det i dag - sammenlignet med før - vækker en glæde hos Rene Pedersen.
- Der, hvor André er i dag, er jo helt fantastisk. Jeg kan godt mærke, at jeg bliver stolt på hans vegne og på Sociolancens vegne.
- André står og stråler i dag. Han ser sine børn og sine børnebørn. Der er ikke noget misbrug. Han fortæller, at han ryger en joint i ny og næ. Han har valgt livet på gaden.
- Og fred med det. Men hvor er det dejligt at se, at han har det, som han har det, slutter Rene Pedersen, inden Sociolancen tager videre på næste opgave i gadebilledet.
