Nej.
Et vigtigt ord i feministisk selvforsvar. Som gerne må råbes. Højt!
Asta-Maja Boisen og Katinka Albrectsen har skrevet den bog om at sætte grænser, som de ville ønske, de havde haft, da de var yngre.
I mange år bebrejdede de nemlig sig selv for de overgreb, de alt for ofte oplevede i deres hverdag.
- Hvis nogen råbte efter mig på gaden, kunne jeg overveje hvilket tøj, jeg havde på, eller hvordan jeg gik, fordi jeg følte, jeg selv var skyld i det, siger Katinka Albrectsen.
- Og nu øver jeg mig i at råbe tilbage for at lære dem, at de ikke skal råbe efter kvinder på gaden.
Du kan møde Katinka og Asta-Maja i videoen øverst i artiklen, hvor de viser en række konkrete øvelser i selvforsvar.
Feministisk selvforsvar
Bogen 'Feministisk selvforsvar' er netop udkommet og handler om at sætte grænser i situationer, hvor man føler sig krænket fysisk og psykisk.
Bogen rummer viden om sexisme, vold og overgreb, øvelser i selvforsvar og beretninger fra personer, der har oplevet at blive krænket.
Du kan læse mere om bogen her.
Hvornår er selvforsvar lovligt?
Retten til nødværge – eller selvforsvar - fremgår af Straffelovens § 13. Paragraffen fastslår, at handlinger (som eksempelvis vold), der normalt ville være ulovlige, kan være lovlige, hvis de foretages for at afværge et angreb.
Fælles for straffrihed for nødværge og nødret er dog, at man ikke gør andet og mere end det, der er "nødvendigt", og det, der er "forsvarligt" for at afværge et overhængende angreb eller den umiddelbart truende skade.
I praksis kan det være svært at opstille regler for, hvordan man skal håndtere konkrete situationer. Derfor er det altid en god idé at gøre sit yderste for at undgå voldelige situationer, ligesom man skal anvende det mindst mulige magtmiddel for at undgå et overgreb. Og, hvis det er muligt, er første skridt naturligvis altid at kontakte de relevante myndigheder - eksempelvis Politiet.
Kilde: TV2.dk og Retsadvokaterne.
