Skal alle jobansøgninger til Københavns Kommune fremadrettet være 100 procent anonyme for at bekæmpe diskrimination i en rekrutteringsproces?
Det spørgsmål splitter i øjeblikket politikerne på Københavns Rådhus, hvor forslaget er et helt konkret element til kommunens handleplan mod racisme, som bliver drøftet på tværs af forvaltninger.
Enhedslisten, SF, Radikale og Venstre støtter forslaget, mens både Konservative og Socialdemokratiet er mere lorne ved at gøre jobansøgningerne 100 procent anonyme.
Også Foreningen Lige Adgang tvivler på, at anonyme jobansøgninger vil afhjælpe ubevidst diskrimination.
Alle er de dog enige om, at der skal gøre noget ved diskrimination på arbejdsmarkedet.
Etniske minoriteter skal sende flere ansøgninger
Undersøgelser viser da også ifølge Foreningen Lige Adgang, at personer med ”mellemøstligt klingende” navne skal sende 50 procent flere ansøgninger for at komme til samtale end personer med ”danskklingende” navne.
Yderligere peger forskning fra Københavns Universitet på, at kvinder, der bærer et religiøst hovedtørklæde, skal sende 60 procent flere ansøgninger for at komme til samtale end etnisk danske kvinder.
- Man kan se i statistikker, at flere føler sig diskrimineret på baggrund af ikke kun etnicitet, men også køn og alder. Der er ingen, der skal ekskluderes. Det kan der her forslag hjælpe på, siger Harun Demirtas (SF), der er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i Københavns Kommune, til TV 2 Lorry.
Her sidder Enhedslistens Maria Sofie Petersen også, og hun mener, det er på høje tid at gøre noget ved den diskrimination, der foregår.
- Det er et godt forslag, og det er en god måde at gøre noget ved diskriminationen, uanset hvem den er rettet mod, siger hun til TV 2 Lorry.
Der er ingen, der skal ekskluderes. Det kan der her forslag hjælpe på
Estimat for ændring klar senere på året
Det er SF, der har stillet forslaget i borgerrepræsentationen. Og i øjeblikket er forslaget til behandling i Økonomiforvaltningen, hvor man regner på, hvad det vil koste at ændre rekrutteringsprocessen i Københavns Kommune.
Forvaltningen regner med at være klar med et estimat senere på året. Og netop sådan et estimat bliver afgørende for Radikale Venstre.
- Som udgangspunkt er det et godt forslag. Det handler om at skabe de bedste forudsætninger for lighed, og hvis man kan gøre det automatiseret med anonyme ansøgninger, uden det bliver for omkostningstungt, så er det godt, siger Emil Moselund (RV), der også er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til TV 2 Lorry.
Det er beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jens-Kristian Lütken (V), helt på linje med.
- Jeg er meget optaget af, at vi ansætter medarbejdere på baggrund af deres faglighed og ikke på baggrund af egne eventuelle ubevidste fordomme. Jeg har også bemærket, at Aarhus Kommune har besluttet at gennemføre forsøg med anonym rekruttering. Hvis der kan findes et IT-baseret rekrutteringssystem, som automatisk kan sikre en anonymisering af ansøgninger, og som samtidig gør det muligt at lave en kvalificeret vurdering i forbindelse med ansættelsesprocessen, vil jeg være positiv over for det, siger han til TV 2 Lorry.
Kan et CV også blive anonymt?
Dog tror Jens-Kristian Lütken, at det bliver vanskeligt helt at skjule ansøgerens alder.
- CV’et giver jo ofte giver en indikation. Men som offentlig virksomhed er det oplagt, at Københavns Kommune går forrest, siger Jens-Kristian Lütken til TV 2 Lorry.
Og netop det med, at det er svært at gøre et CV anonymt, er den primære årsag til, at både Socialdemokraterne og Konservative er imod forslaget.
- Forslaget er ikke vejen frem. Tanken er meget sympatisk, men det bliver lidt at snige medarbejdere til samtale, og ud fra ens CV tror jeg godt, man kan gennemskue, hvor man kommer fra, så det vil ikke hjælpe. Men vi skal tage det her problem seriøst. Lave en kulturændring på arbejdspladserne og i kommunen, så vi får en grundlæggende indsats, siger Andreas Keil (S), der er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til TV 2 Lorry.
Problematikken omkring diskrimination går dog længere end udelukkende mod etniske minoriteter, og derfor tror Konservative, der er helt andre behov.
- Det er en meget relevant problemstilling, og diskriminationen foregår jo også på baggrund af eksempelvis køn. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved, men det er ikke den rigtige løsning med anonyme jobansøgninger. Problemet opstår især med ens CV, hvor jeg tror, man alligevel vil kunne se igennem linjerne. Det er en svær nød at knække, men jeg tror, vi skal fokusere på rollemodeller og tale direkte til erhvervslivet, siger Helle Bonnesen (S), der også er medlem af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til TV 2 Lorry.
Et større fokus skal ændre på tingene
Foreningen Lige Adgang arbejder kontinuerligt for at forebygge diskrimination. Og i øjeblikket forbereder foreningen faktisk en podcast-serie om ubevidst diskrimination.
- Som udgangspunkt er forslaget en god idé. Det er godt at kigge rent på kompetencer og ikke identitetsmarkører som etnisk oprindelse og køn. Men vi tror ikke, det alene vil løse problemet, for diskriminationen vil stadig være på arbejdspladsen. Vi tror mere på, man måske kan kigge på repræsentationen som en kompetence i sig selv. En anonym rekruttering giver nemlig ikke nødvendigvis mindre diskrimination, siger Muneeza Rosendahl, der er direktør i Foreningen Lige Adgang til TV 2 Lorry.
Københavns Kommunes handleplan mod racisme indeholder en række forslag og tiltag, som politikere på tværs af forvaltninger diskuterer hen over efteråret.
Det er Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, der er tovholder på projektet.
Københavns Kommune har allerede en integrationshandleplan, hvor kommunen blandt andet har indsatsen ”talentby.dk”, som har til formål at forebygge ubevidst diskrimination på københavnske arbejdspladser.
