Oversigt

Seneste nyt

Datoen er sat for åbningen af Københavns nye metrolinje

Fra 22. juni bliver det endnu nemmere at komme rundt i København med metro.

Her åbner den knap seks kilometer lange forlængelse af metrolinjen M4 til Sydhavnen og Valby.

Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Åbningsdagen markeres med et stort arrangement, og der arbejdes på at skabe en "sand folkefest", fortæller overborgmester i Københavns Kommune Sophie Hæstorp Andersen (S).

- København vokser, og med udviklingen stiger behovet for at gøre den daglige transport mellem vores eksisterende og nye bydele mere nem og klimavenlig for mennesker i byen. Det er det, metroen kan, siger hun.

Udvidelsen består af fem nye stationer: Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og København Syd.