Debat om udeservering i København: Negative høringssvar vælter ind hos kommunen - men ifølge ekspert er det til ingen nytte

- Meget dårlig idé...skal ikke gennemføres...lorte lov, skriver en borger fra Frederiksberg i et høringssvar til kommunen vedrørende kommunens ambitioner om at begrænse udeservering.

Men det er ikke alt. 

565 høringssvar er det i alt blevet til siden forslaget blev sendt i høring den 1. juni. Det lyder umiddelbart af mange, men alligevel ikke nok til, at man kan forvente, at forslaget om begrænset udeservering ikke bliver vedtaget. 

Sådan lyder vurderingen fra Roger Buch, der er forskningslektor i samfundsfag hos Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Debatten om, hvorvidt forslaget om begrænset udeservering skal vedtages, er i fuld gang én måned inde i høringsprocessen, som løber frem til den 24. august.

Det er et smalt flertal i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, der har fremlagt et forslag om at begrænse tidsrummet for udeservering, så blandt andet barer og caféer fremover skal lukke ned for udeservering klokken 22.

Kritikken strømmer ind

Flere københavnere kalder det "en menneskeret" og mener, det fortsat skal være muligt at drikke en øl en sen aften i hovedstaden. Listen over kritiske høringssvar er lang.

- Jeg bruger nærmest ikke byen den aften eller nat. Alligevel synes jeg det er vældigt ærgerligt, hvis udelivet i byen de facto bliver lukket ned allerede klokken 22. (...) Styrk de unges muligheder for at 'hænge ud' på egne betingelser - også om natten. Tryghed skabes af mennesker. En tom by er en utryg by, skriver en borger fra København S.

- Det er helt tosset og forfejlet at foreslå et stop for udeservering i København efter klokken 22. For dem, der primært bliver ramt, er de steder, hvor folk sidder stille og roligt og nyder en drink om aftenen uden at genere nogen - ikke der, hvor der hærges og larmes natten lang, siger en anden borger fra København NV.

- At ødelægge kulturlivet, nedsætte arbejdskraft og tage Københavns charme omkring udeservering fra dem er jo helt korrupt, skriver en tredje borger fra København S.

- Bevar byen for folk der vil leve i byen, skriver en fjerde borger fra København S.

Se flere høringssvar her. 

Høringssvar til ingen nytte, lyder vurdering

Det var Socialdemokratiet, SF og Alternativet, der sammen stillede forslaget på et møde i teknik- og miljøudvalget mandag den 22. maj. Det fremgår af referatet.

En stor del af høringssvarene er imod forslaget, men det er ikke overraskende, mener Roger Buch. 

- Generelt er høringssvar noget, der kommer fra folk, som mener, kommunen har fået en dårlig idé. Det klare billede er, at alle, der indgår i høringssvar, er imod, siger han til TV 2 Kosmopol.

Han pointerer dog, at høringssvarene kan give et misvisende billede af borgernes holdning til forslaget. 

- Høringssvarene er ikke et udtryk for folkets stemme. 

- Dem, der synes, det er en god idé eller er ligeglade, hører man typisk ikke meget til. Er den gode idé allerede på bordet, hvorfor skulle man så skrive den i et høringssvar? spørger Roger Buch. 

Hans erfaringer fortæller, at en høring sjælden bringer en løsning med sig, som afviger fra det fremlagte forslag. 

- Der er tendens til, at høringsprocesser ikke fører til så frygtelig meget. Politikerne holder typisk fast og gennemfører forslaget, selvom mange høringssvar er imod. Borgerne kan så føle, at man ikke bliver lyttet til.

Skal man være realistisk, skal man dykke mere ned i detaljerne, lyder det.

- Det, man skal forvente, er ikke at stoppe et forslag. Det må man ikke tro som borger. Det er meget sjældent, det sker. Det, man kan håbe som realistisk borger, er, at de justerer, som også kan være værdifuldt for borgerne, siger Roger Buch. 

Kalder forklaring mystisk og mistænkelig

Siden forslaget blev stillet i et møde i Teknik- og Miljøudvalget, har Alternativet udtalt, at det ikke er sandt, at de har stemt for forslaget, som det ellers fremgik af referatet på kommunens hjemmeside. 

Ifølge byrådsmedlem for Alternativet i København, Emil Sloth Andersen, stemte partiet kun for at sende forslaget i høring hos københavnerne. 

Har I ikke læst referatet før udgivelse? Hvordan kan det blive meldt ud, at I stemmer for et forslag, som I ikke gør?

- Det, der har været snakket om til mødet, er, at forslaget skulle stemmes i høring. Så er det blevet tilføjet, at man skulle begrænse udeservering til klokken 22. Den overskrift, der kom bagefter, er ikke en korrekt gengivelse. Der har ikke været nogen tvivl forvaltningsmæssigt, siger Emil Sloth Andersen.

Men den forklaring køber forskningslektoren ikke.

- Jeg tror, de (Alternativet, red.) er vendt rundt på grund af den offentlige debat. Det er en effekt af den offentlige kritik. Man burde bare sige det mere åbent. 

- Det virker mystisk at være misforstået i et referat. Det er en sjældent set forklaring. Det kan godt være rigtigt, men man kan få mistanke om, at de ikke mener, det var det bedste valg, når man ændrer standpunkt efter offentlig kritik, siger forskningslektoren. 

Er Alternativet ikke med i forslaget, så snævrer flertallet. Deres stemme kan derfor få afgørende betydning - og partiet er endnu ikke afklarede.

- Vi er et høringsparti

I skrivende stund har kommunen modtaget 565 høringssvar, og det vækker stor begejstring. 

- Det er positivt at så mange deltager i debatten. Det var også formålet med, at vi stemte for, at det skulle i høring. Vi lægger stor vægt på borgerinddragelse. Vi er et høringsparti, siger Emil Sloth Andersen, som har orienteret sig i flere høringssvar.

- Jeg har lyttet til restaurationsbranchen, og dem har jeg forståelse for ligesom borgerne. Vi vil gerne finde en balance, så vi holder fast i det levende og sprudlende København, som så mange oplever.

I modsætning til Roger Buch, mener Emil Sloth Andersen, at høringssvarene har en stor rolle i deres beslutningstagen. 

- Der er bestemt chance for, at forslaget ikke bliver vedtaget. Jo flere argumenter der er, jo tungere en indflydelse vil det få. Det er enormt realistisk, at høringssvarene får indflydelse, siger han.

Enorm opbakning i ny undersøgelse 

Teknik- og Miljøudvalget har foruden høringen bestilt en måling fra Megafon, som har spurgt et repræsentativt udsnit af københavnere om deres holdning til udeservering - og det afviger fra normalen, mener forskningslektoren. 

- Det er ikke normalt at kombinere høringssvar med en sådan undersøgelse, slår han fast. 

Undersøgelsen viser stor opbakning til udeservering i København, da 96 procent af københavnerne synes, der er positive ting ved at bo i en by med udeservering.

Alligevel mener 46 procent af respondenterne, at udeserveringer burde lukke tidligere end klokken 24 på hverdage, mens 50 procent mener, at det nuværende lukketidspunkt enten er passende (42 procent) eller burde være senere (8 procent).

- Det er et helt andet svar end fra høringssvar, siger forskningslederen. Han mener, at størstedelen af respondenterne, som vil have tidligere lukketider kommer fra beboere i område med udeserveringer. 

- Det har vi også set meget på, siger Emil Sloth Andersen og fortsætter:

- Det beviser, at københavnere i et eller andet omfang er splittede, og det har været en god idé at sende forslaget i høring.

Her er utilfredsheden størst 

Ser man isoleret på svarene fra de beboere, der bor i Indre By eller på Christianshavn, mener knap en tredjedel, at der er for mange udeserveringer i Indre By. En meget logisk konklusion, mener Emil Sloth Andersen.

- Det er forskelligt, hvor problemet forekommer først. Det er meget naturligt, at der, hvor der er mest gang i København, kan utilfredsheden også være størst.

I undersøgelsen fremgår larm som den største ulempe ved at bo i en by med udeserveringer – halvdelen oplever dog slet ikke, at der er noget dårligt ved det.

- Så kan vi i højere grad fokusere på at begrænse larmen. Alle de her indspark fra borgerne gør, at vi får en grundigere diskussion om, hvordan vi kan holde fast i “sommercharmen”. Det kan danne grundlag for justeringer og andre initiativer. Det har klokkeklart indflydelse, siger Emil Sloth Andersen.

- En øv-sag for kommunen

Men et gennembrud i sagen kan være på vej. Snart vil Alternativet bekende kulør.

- Når der kommer tilstrækkelig debat, er det passende, at der kommer en melding fra Alternativet, som giver en sikkerhed. 

- Inden længe giver vi en melding om hvor vi står. Det er ikke usandsynligt, at vi forholdsvis snart melder noget ud og inden høringsprocessen afsluttes den 24. august.

For ifølge Emil Sloth Andersen, kan samtalen ikke fortsætte med at være konstruktiv.

- Det er et spørgsmål om, at der på et tidspunkt er kommet så mange høringssvar, at vi har fået tid til at gennemgå dem. Det vil blive gunstigt efterfølgende at fortsætte debatten. Vi er opmærksomme på, at det mandat, vi sidder med i den her sag, har forholdsvis afgørende betydning, svarer Emil Sloth Andersen.

Kan du fortryde, at I har behandlet forslaget, hvis det ikke bliver vedtaget?

- Man kan se det som en øv-sag for Københavns Kommune. I Alternativet synes vi, at det er en succes, at der kommer så meget debat. Sådan er demokratiet, når det er bedst og flyver rundt i rummet. Det er udtryk for engagement, svarer han.

Spild af penge

Høringsprocessen fortsætter frem til den 24. august, og meget står på spil.

- Hvis ikke forslaget bliver vedtaget, er det spild af penge og har ikke har gjort andet end at skabe debat, siger Roger Buch.