Du kan måske ikke lige se det til hverdag - men nu har særligt Vesterbro-lys vundet stor pris

Lysprojektet ‘Himlen over Den Brune Kødby’ i København har vundet Den Danske Lyspris 2021.

Det er ikke til at se det, hvis ikke du lige ved det.

Men hvis du spadserer en tur gennem Den Brune Kødby på Vesterbro i København en aftenstund og betragter pladsen lidt mere end vanligt, vil du måske lægge mærke til, at lyset her er noget ganske særligt.

Det er faktisk så særligt, at det nu har vundet Den Danske Lyspris 2021.

Det oplyser Dansk Center for Lys - der står bag prisen - i en pressemeddelelse.

quote Man prøver på at skabe en tryghed, samtidig med at man ikke får lysforurening i byen

Per Reinholdt

Den Brune Kødby er lyst op af et såkaldt vertikalt lys - altså lamper, der er monteret på bygningernes facader. 

Det udgør tilsammen lysprojektet ‘Himlen over Den Brune Kødby’.

Juryformand Per Reinholdt, der er direktør for Dansk Center for Lys, mener, at pladsen fortjener prisen, fordi bygherren på projektet - Københavns Kommune - har skabt en belysning, som på en gang er tryghedsskabende og en lille smule underspillet.

(Artiklen fortsætter efter galleriet.)

- Det gør man af en helt klar årsag. Man prøver på at skabe en tryghed, samtidig med at man ikke får lysforurening i byen. Og det lykkedes man rigtig godt med her, hvor man rent faktisk har udgik til nattehimlen om aftenen, selvom man står på en stor plads i en storby - lige midt i København, siger Per Reinholdt til TV 2 Lorry.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Juryens bedømmelse

“Lysets tryghedsskabende og socialt sammenføjende egenskaber opleves stærkt i Den Brune Kødby, hvor overraskelsen er, at mørket samtidig spiller en helt afgørende rolle for helheden. Udsyn til den mørke nattehimmel fra en plads i byens centrum, som omgives af velbelyste vertikale flader, er en storslået oplevelse.”

Juryen mener også, at lysprojektet er et forbillede på, hvordan lys kan benyttes til at skabe tryghed i et område, hvor der er mange hensyn at tage. 

Den Brune Kødby ligger tæt på Halmtorvet med stofindtagelsesrummet H17, hvor også gymnasieelever, gæster til Øksnehallen og børn i musikskoler og lokale sportstilbud færdes.

Samtidig skal belysningen på pladsen tage hensyn til fredningen i Kødbyen og samtidig også til Slots- og Kulturstyrelsens krav om, at byens mørke himmel skal kunne opleves midt på torvet.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Den Danske Lyspris

Den Danske Lyspris blev uddelt første gang i 2008. Prisen er indstiftet af Dansk Center for Lys. Hensigten med prisen er at sætte fokus på lys og mennesker. 


Dette sker ved at fremhæve spændende, veldesignede og veludførte lysprojekter i Danmark. 


I bedømmelsen indgår bl.a. anlæggets design, tekniske kvalitet, funktionalitet, visuelle og æstetiske aspekter, energiforbrug og driftsøkonomi. Læs mere om Den Danske Lyspris her.

De øvrige nominerede til prisen i år var restauranten Alchemist i København, Budolfi Plads i Aalborg, Københavns Museum og Silkeborg Bibliotek.

Du kan se billeder af de nominerede herunder:

Restauranten Alchemist i København
Restauranten Alchemist i København
Foto: Alchemist - Søren Gammelmark
Budolfi Plads i Aalborg
Budolfi Plads i Aalborg
Foto: Budolfi Lightbureau
Københavns Museum
Københavns Museum
Foto: Københavns Museum - Jac Studios
Silkeborg Bibliotek
Silkeborg Bibliotek
Foto: Silkeborg Bibliotek - Kristian Juul Pedersen

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik