Flere timers kø for at få overskudsmad: De sidste kom til klokken 4 i nat

Flere tusinde trængte danskere fik i aftes udleveret overskudsvarer fra Stop Spild Lokalt - de sidste poser blev uddelt klokken fire i nat.

Lillejuleaften – og langt ud på natten – brugte frivillige fra organisationen Stop Spild Lokalt tiden på at udlevere overskudsmad til tusindvis af folk, der stod i kø.

Det største arrangement fandt sted i Parken på Østerbro i København, hvor ca. 5000 personer stod i kø for at udleveret de varer, som supermarkeder, producenter og grossister har doneret. Sidste kom der 4000.


Ifølge Rasmus Erichsen, der startede Stop Spild Lokalt for syv år siden som bare 17-årig, forløb alt efter planen, selvom det blev en lang affære, der først sluttede klokken fire om natten, hvor de sidste i køen kom til.

- Det gik rigtig godt, og der var rigtig meget mad, der skulle uddeles. Vi var færdige med uddelingen klokken fire i nat inde i Parken, og dem, der ventede længst, måtte stå fire timer i kø. Det viser bare, at det var mennesker, der virkelig havde behov for det, siger Rasmus Erichsen til TV 2 Kosmopol.

Rasmus Erichsen befandt sig selv i Parken hele aftenen og natten, hvor der var to vagter til at holde styr på køen, og det gik smertefrit.

Artiklen fortsætter efter billedet

Lillejuleaften var cirka 5000 mennesker forbi Parken for at få gratis overskudsmad til jul.
Lillejuleaften var cirka 5000 mennesker forbi Parken for at få gratis overskudsmad til jul.
Foto: Rasmus Lythcke - Stop Spild Lokalt


Der var også udlevering af overskudsvarer i en lang række andre kommuner, som du kan læse mere om her.

Meldingen fra de øvrige steder er ifølge Rasmus Erichsen, at alt er gået godt – og der var da selvfølgelig også tale om langt mindre køer end i Parken, som man for eksempel kan se på billedet her fra Albertslund, hvor der var ca. en times kø.

Artiklen fortsætter efter billedet

I Albertslund blev der også delt overskudsvarer ud lillejuleaften.
I Albertslund blev der også delt overskudsvarer ud lillejuleaften.
Foto: Presse-fotos.dk

Mens Rasmus Erichsen kunne glæde sig over den meget mad, der blev givet videre til trængte danskere her i julen, så var kulden i nat dog en udfordring.

- Det var virkelig en kold fornøjelse. Jeg havde taget varmt tøj på og gik også rundt hele tiden, men alligevel frøs jeg, så jeg kan forestille mig, hvordan det har været at stå stille i en lang kø

- Vi havde heldigvis fået Umut (kokken Umut Sakarya, red.) til at komme og lave suppe til de ventende, som man kunne varme sig på, og han havde lavet 150 liter, så der var nok til alle, siger Rasmus Erichsen.

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Spørg Os - Formular

_

Han kom selv i seng klokken fem i nat, og telefonen ringede første gang allerede klokken otte, så der er ikke noget at sige til, hvis Rasmus Erichsen er lidt klatøjet, når han senere sidder og spiser julemiddag med sin familie.

Mad i lange baner til de mange økonomisk trængte danskere, der har brug for en hånd til at komme igennem højtiden.
Mad i lange baner til de mange økonomisk trængte danskere, der har brug for en hånd til at komme igennem højtiden.
Foto: Rasmus Lythcke - Stop Spild Lokalt

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik