Fra og med tirsdag er Stefansgade i København reserveret til el- og brintbiler.
Et flertal af politikerne på Københavns Rådhus har vedtaget at gøre gaden på Nørrebro til en såkaldt 'grøn trafikvej'.
Det betyder, at et lille stykke af gaden omkring Nørrebroparken omdannes til en sluse, hvor skilte vil vise, at diesel-, benzin- og hybridbiler ikke er velkomne til at bruge strækningen til gennemkørsel, oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune til TV 2 Kosmopol.
Der er tale om et forsøg, der ifølge teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), skal sænke forurening og trafik på Nørrebro.
- Stefansgade skal være en grøn trafikvej, fordi vi skal have nedbragt luftforureningen i København. Vi laver forsøget for at se, om det virker at lade nulemissionsbiler køre igennem og benzin- og dieselbiler køre uden om, sagde teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL) til TV 2 Kosmopol, da forsøget blev vedtaget i april 2022.
Hvad er en nulemissionszone?
Det er et område, hvor der som udgangspunkt kun må køre biler uden forbrændingsmotorer, og ikke biler der eksempelvis kører på diesel eller benzin.
(Artiklen fortsætter efter kortet.)
Beboere vil have mulighed for at komme til og fra deres bopæl - også selvom de kører i en benzin- eller dieselbil. Og sådanne biler må også gerne parkere på parkeringspladserne på gaden.
Beboerne vil hade det
Det Konservative Folkeparti i København er imod forslaget, da man forventer, at beboerne kommer til "at hade det", men formanden for Nørrebro Lokaludvalg har tidligere udtalt, at det er "okay at prøve nogle forsøg af."
Det vil koste bilister benzin- eller dielseldrevne køretøjer 1500 kroner at bruge Stefansgade til gennemkørsel - og politiet står klar til at holde øje, oplyser Københavns Politi til TV 2 Kosmopol.
Forsøget slutter ved udgangen af 2024, hvor det skal evalueres og eventuelt gøres permanent.
TV 2 Kosmopol ville gerne have spurgt teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), hvad succeskriteriet for forsøget er, men hun kan ikke svare, fordi hun er på hospitalet efter et fald, hvor hun brækkede en albue og venstre tommelfinger.
Trængsel og trafikpropper
Spørger man Jeppe Rich, der er professor og ekspert i trafikanalyse på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), kan forsøget dog risikere at få negative konsekvenser.
- Der kan også være problemer med omvejskørsel, hvis man laver specifikke miljøzoner, hvilket kan udlede mere CO2, sagde Jeppe Rich om blandt andet forsøget i København i sidste uge til tv2.dk.
Til verdensmaal.org tilføjer han:
- Man kan godt opnå, at man får mindre luftforurening lokalt, når man lukker en vej for en bestemt type trafik. Men når man blokerer for måske 80 procent af bilerne på Stefansgade, kan det skabe trængsel og trafikpropper andre steder. Man flytter bare problemet med trængsel og forurening, fordi bilerne er nødt til at vælge en anden rute, siger han til verdensmaal.org.
Oslo, London og Holland gør det
København er langt fra den første by i Europa, der forsøger at komme af med benzin- og dieselbiler på visse strækninger.
Trenden lige nu er klart, at flere og flere byer vil indføre nulemmissionszoner, forklarer ekspert i luftforurening og lavemissionszoner Lucy Sadler. Hun har arbejdet med luftkvalitet i området Greater London og har også arbejdet i EU, og er i dag selvstændig konsulent.
- Der kommer flere og flere. Det begynder med områder, hvor varebiler ikke må køre, og så ender det med nulemmissionszoner, hvor der kun er cykeltransport og offentlig transport tilbage, siger hun.
Lucy Sadler driver hjemmesiden urbanaccessregulations.eu, hvor hun og kolleger har kategoriseret og kortlagt samtlige vedtagede eller kommende planer for både lav- og nulemmissionszoner i Europa.
Der skal være god offentlig transport og gode forhold for cyklister, hvor man lukker ned. Og så skal befolkningen varskos i god tid
Hun fremhæver især Holland som førende på området, hvor der er lige under 30 nulemmissionszoner på vej i de 30-40 største byer. De skal være klar i 2025.
I England er der lige nu to permanente nulemmissionszoner – i Oxford og London – og i Oslo varsler de rødgrønne partier med en storstilet plan.
I budgettet for 2022 har Oslos politikere sat 14 millioner norske kroner af til at undersøge, hvordan der kan etableres deciderede nulemmissionszoner.
Konsulentfirmaet Norconsult har vurderet, at en nulemmissionszone i Oslos centrum i området omkring Grønland og Tøyen vil reducere CO2-udledningen i 2023 med 8000 ton i Oslo og med 27.000 ton, hvis man medregner virkninger uden for Oslos bygrænser. Hvis zonen udvides til at gælde indenfor området, der omkranses af Ring 2, er tallene henholdsvis 31.000 ton og 76.000 ton.
Hvis bystyrer i Europa vil have succes med nulemmissionszoner kræver det, at der er lagt en klar strategi, mener Lucy Sadler.
- Alternativet skal være godt. Der skal være god offentlig transport og gode forhold for cyklister, hvor man lukker ned. Og så skal befolkningen varskos i god tid, siger hun.
Mindre bilos i København
Det var Line Barfods forgænger på teknik- og miljøborgmesterposten, Ninna Hedeager Olsen (EL), og daværende overborgmester Lars Weiss (S), der tilbage i foråret 2021 lancerede en plan for at skrue ned for bilosen i København.
Helt konkret præsenterede makkerparret blandt andet et forslag om et komplet forbud mod diesel- og benzinbiler i Middelalderbyen i Indre By.
I april måned sidste år sagde Line Barfod til TV 2 Kosmopol, at hun godt kunne tænke sig også at gøre Jagtvej til en grøn trafikvej. Men det har altså ikke været muligt at spørge ind til de tidligere planer om Middelalderbyen.
København og Frederiksberg er i dag underlagt miljøzoneregler, der betyder, at varebiler, busser og lastbiler skal leve op til særlige krav eller have partikelfilter monteret.
Til oktober kommer der også regler for dieseldrevne personbiler. Kravet lyder nu, at biler af denne type, der er indregistreret før 1. januar 2011, skal have monteret partikelfilter.
