Forfatter og historiker Søren Mørch er død
Det bekræfter Sidse Hertz Larsen, der er en nær ven af familien, onsdag aften til TV 2.
- Han var alderssvækket, men han var skarp til det allersidste og havde stadig sin kæmpe nysgerrighed, stædighed og humor. Det var en fornøjelse at være en del af det, siger hun til TV 2.
Søren Mørch var forfatter til en lang række bøger, blandt andet om Danmarks historie. Han står eksempelvis bag bogen '24 statsministre', som senere blev opdateret med titlen '25 statsministre - 25 fortælleringer om magten i Danmark i det tyvende århundrede'.
Søren Mørch var gift med tidligere minister og Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard frem til hendes død sidste år.
Søren Mørch blev 90 år gammel.