Med en størrelse på omkring en halv millimeter er bjørnedyret et af verdens mindste dyr.
Man skal dog ikke tage fejl af det lille buttede væsen.
Det er nemlig verdens mest hårdføre dyr, og det findes overalt på kloden - og hvis de kunne finde vej derud, kan de endda også overleve ude i rummet.
Dyret kan overleve at blive frosset ned til minus 273 grader, det kan tåle at blive totalt udtørret, og så kan det overleve selv store mængder radioaktiv stråling og lufttomme steder som for eksempel udenfor atmosfæren.
I Danmark findes bjørnedyret også rundt omkring, men for første gang har forskere fra Københavns Universitet undersøgt, i hvor høj grad det lille dyr findes i landet, oplyser universitetet i en pressemeddelelse.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvad er et bjørnedyr?
Bjørnedyret er et lille dyr på omkring en halv millimeter.
Det lever overalt på kloden, fordi det kan tilpasse sig alle slags miljøer
I Danmark findes bjørnedyret blandt andet i jord, mosklumper og tagrender
Det lever blandt andet af bakterier og planteceller, som den punkterer med munden, for at suge saften ud af cellen. Enkelte arter er rovdyr, der lever af andre små dyr.
Bjørndyret har otte ben med små klør, og enkelte har sugekopper
Bjørnedyret er bygget op af omkring 1000 celler, og er et avanceret dyr med en række organer
Ligesom alle andre dyregrupper på Jorden, kommer bjørnedyret oprindeligt fra havet, hvor mange af arterne lever i dag
I havet findes der både hanner og hunner, men på landjorden findes der flest hunner, der reproducerer sig selv gennem jomfrufødsler, hvor hunnernes æg ikke bliver befrugtet af en han
Trives godt på Lolland
Studiet, som netop er blevet udgivet, er lavet fra analyser af jordprøver rundt omkring i Danmark, hvor langt de fleste af prøverne indeholder DNA fra bjørnedyret.
- Bjørnedyr, som lever på landjorden, trives bedst i ekstreme miljøer, hvor de for eksempel udsættes for udtørring, men de findes også i fugtige jorde og åbenbart har de det særligt godt på Lolland i naturområderne omkring Skelsnæs, Fuglse Mose og Musse Mose, viser vores resultater, siger lektor Nadja Møbjerg fra Biologisk Institut, som er ekspert inden for bjørnedyr.
Det præcise antal kan ikke gives, men ifølge den nye forskning er der ingen tvivl om, at det vrimler med bjørnedyrene.
Hemmeligheden er dvale
Bjørnedyrets overlevelsesevne skyldes, at dyret har en dvaletilstand, som det kan tænde og slukke for.
Det betyder, at hvis dyret for eksempel bliver udsat for ekstrem kulde, så går det i dvale.
- Når der er vand, er de aktive, formerer sig og spiser. Men så snart vandet fordamper, stopper de med at leve og lukker ned for livsprocesserne og lader sig tørre ud. Og så ligger de der og venter på, at vandet kommer tilbage, forklarer Nadja Møbjerg.
Forskere har set bjørnedyret vågne op og formere sig, efter det har været i dvale i 30 år, og i et enkelt studie har bjørnedyret endda bevæget sig efter 120 års dvale.
Det er over 50 år siden, at bjørnedyret sidst blev undersøgt i Danmark, dengang havde man ikke adgang til de samme DNA-metoder eller computere, som forskere har i dag.
