Fristad for børn? ”Der er nogen, der ikke kan forstå, hvorfor jeg bliver boende”

- Har du din ridehjelm? Godt, så kører vi.

Barike Valta svinger benet op og sætter sig i sadlen på Christiania-cyklen. 

Foran i ladet sidder hendes ældste datter, Ellie på ni år, iført ridestøvler med hjelmen under armen.

Det er tirsdag eftermiddag, og Ellie er lige begyndt til ridning nede i hestestalden hos ”Krikke-Rikke”. 

Christiania har nemlig sin egen ridebane, hvor også Barike gik til ridning, da hun var barn.

Barike Valta har boet i fristaden, siden hun var to år gammel. I dag er hun 37 år og bor med sine to døtre, sin mand, Christian, og hans datter.

Og selvom familielivet virker helt almindeligt sådan en tirsdag eftermiddag på vej til ridning, så er det ikke alle, som har forståelse for Barikes valg om at bo med børn på Christiania. 

Hun må jævnligt forsvare sin beslutning.

Mødes med fordomme

Det er særligt det hårde miljø omkring Pusher Street, som får folk til at stille spørgsmålet, om Christiania er et godt sted at vokse op.

- Om jeg bliver mødt med fordomme? Det gør jeg helt sikkert. Der er nogen, der ikke kan forstå, hvorfor jeg bliver boende med mine børn herude. Men jeg gør det, jeg tror, er det bedste for mine piger, fortæller Barike.

- Der var engang, jeg var rigtig stolt af at sige, jeg boede på Christiania. Så er der perioder, hvor jeg ikke er så stolt af at sige det, eller hvor jeg ikke kan overskue at skulle forsvare, hvorfor jeg bor der med to børn.

Barike Valta havde selv store overvejelser om at bo tæt på Pusher Street, da hun var gravid med sin første datter. 

Dengang boede hun bare et stenkast fra den berygtede gade, Pusher Street.

- Jeg boede oppe i downtown, tæt på Pusher Street, og havde ikke lyst til, at min datter skulle vokse op der. Så jeg var rundt og spørge, om nogen havde lyst til at bytte. Og så bankede jeg på her.

Barike bankede på hos Detlef, der boede i et hus i Mælkebøtten, et roligt område af Christiania cirka 300 meter fra gaden. Efter at have tænkt over det i tre uger sagde han ja til et bytte.

Her har familien boet lige siden. Mælkebøtten er en grøn plet med frugttræer, blomster, stor græsplæne og farvede huse. 

Det er på mange måder en idyllisk oase, men med skyderier på Pusher Street ikke langt derfra har Barike måttet sætte klare grænser for sine døtre på otte og ni år.

- Jeg har for eksempel sagt til mine børn, at de ikke må gå ned til Pusher Street. De må gå ned til Indkøberen (kiosk på Christiania, red.) og ned til mormor, som bor nede ved Hestestalden. Det er den strækning, de må lege på. De skal fortælle mig, hvor de går hen.  

Et godt sted at vokse op

På den korte tur ned til ridestalden svinger Barike Christiania-cyklen forbi Børneengen til et hurtigt besøg hos sin mor.

Barikes mor kommer fra Finland og flyttede ind på Børneengen for 35 år siden. 

Her overtog hun en skurvogn uden vand eller elektricitet. Men siden kom en skurvogn mere til, der kom rindende vand i hanen og strøm i kontakterne, og stedet blev et barndomshjem for Barike og hendes lillebror.

- Mit yndlingssted på hele Christiania er Børneengen. Her er så skønt. Jeg elsker den opvækst, jeg selv har haft, da jeg voksede op her. Det er sådan en opvækst, jeg gerne vil give videre til mine piger.

Barikes onkel bor i et af husene ved siden af. I det hele taget ligger det meste på Christiania i gåafstand. Så Barikes døtre kan selv gå på familiebesøg.

- De har deres mormor tæt på. De har et frirum, en lille oase, et paradis inde i København. Det er jo et dejligt sted, siger Barike.

Dertil kommer, mener hun, at fristaden er med til at give børnene en bedre forståelse for andre mennesker.

- De skal lære om mangfoldighed, og at der er plads forskellige mennesker. Vi er mange forskellige typer herude. Det der med at lære at lytte og vide, at selvom din nabo ikke synes det samme som dig, skal I stadig kunne sammen, fordi vi bor så tæt op ad hinanden. Det er en vigtig ting at lære.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Blandede følelser for fristaden

I hestestalden hos ”Krikke-Rikke” skal dagens ridetime til at begynde. Ellie skal ride på hesten Magda. Efter nogle øvelser på ridebanen skridter holdet ud på en ridetur rundt på Christianias voldanlæg med forældrene halsende efter.

Det er med blandede følelser, at Barike Valta i dag taler om det Christiania, hvor hun selv er vokset op og har tilbragt det meste af sit liv.

På den ene side elsker hun sammenholdet, fællesskabet og alle de goder, som Fristaden byder på. På den anden side har mange års udfordringer i Pusher Street skabt en splittelse mellem beboerne. En splittelse, som ifølge Barike kommer til udtryk under fællesmøderne, hvor bølgerne kan gå højt.

- Jeg har haft rigtig mange overvejelser om at flytte fra Christiania, især da jeg var meget engageret i at gå til møderne, fordi det hele fyldte så meget negativt.

Hun har dog aldrig kunnet sige farvel til den fristad, hun er opvokset i og formet af. I stedet har hun besluttet at trække sig fra møderne og bruge tiden og kræfterne sammen med familien. Hun håber, at hun på den måde kan genfinde sin kærlighed til området.

- Det, jeg godt kunne tænke mig at give videre til mine piger, er det fællesskab, som jeg er vokset op i. Selvom vores store fællesskab nogle gange er splittet på grund af alt det bøvl, der har været, så har vi flere mindre, stærke fællesskaber. Det er det fællesskab, jeg gerne vil give videre til mine piger. 

Mere end Pusher Street

Rideturen rundt på voldene er forbi, og Ellie fører hesten Magda tilbage i stalden til en velfortjent pause. Ellie vil gerne blive lidt i hestestalden alene, mens Barike må gå for at hente lillesøster Salma fra skole.

- Du skal bare komme hjem, når vi skal spise aftensmad, siger hun, inden hun smutter.

Selvom Barike Valta flere gange har overvejet familiens fremtid i Fristaden, særligt når balladen i Pusher Street har påvirket stemningen, så insisterer hun på, at Christiania er andet og mere end, der sker i Gaden.

- Christiania er så meget mere, og det er dejligt, at mine piger er begyndt til ridning, så jeg kan blive mindet om, at vi har de her skønne muligheder. Det er dét her, der også gør, at vi skal passe på vores lille oase her.

For tiden har hun ingen planer om at forlade Fristaden.