Det er ikke solceller, man kan prale af til weekendens familiefest i Jylland, hvis man bor i hovedstadsområdet til daglig.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at kommunerne i vores del af Danmark generelt er langt bagud, når det handler om solceller.
De seneste tal er fra november 2022. De viser eksempelvis, at Frederiksberg Kommune ligger i bund sammen med Læsø og Fanø, når det handler om kommuner med færrest antal solcelleanlæg.
I top ligger Aarhus Kommune, og generelt ligger de 15 kommuner med flest små solcelleanlæg alle i Jylland.
Målt på kapacitet er jyderne også foran. Den største kapacitet til at omdanne sol til energi finder vi i Aabenraa Kommune. Her har store anlæg en samlet maksimal kapacitet på cirka 300 megawatt elektricitet.
Omvendt ligger kapaciteten i vores kommuner generelt på under 30 megawatt.
Det vil sige, at anlæggene kan generere op til 30 megawatt strøm i timen, når solen skinner. Til sammenligning bruges der ca. 5.000 megawatt i timen på en almindelig hverdag i Danmark.
Det er især de mange store solcelleanlæg og hustage med plads til solceller i Jylland, der har betydning for udviklingen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvem har plads til den grønne omstilling?
En statslig screening for mulige placeringer af fremtidige solcelle- og landvindmølleanlæg kastede følgende tilbagemeldinger af sig fra kommunerne i hovedstadsområdet:
Halsnæs Kommune har indmeldt to arealer på henholdsvis cirka 500 hektar og cirka 300 hektar omkring Torup og Store Havelse. Halsnæs Kommune forventer ikke, at begge arealer tages i brug. Det er uvist, om arealerne er tiltænkt til solcellepark eller landvindmøller.
Hillerød Kommune har indmeldt det samlede anlæg for to solcelleparker og et Power-to-X-anlæg, som kommunen i forvejen arbejder med.
Helsingør Kommune har indmeldt et areal i Skibstrup, hvor der allerede er vedtaget en solcellepark.
Hvidovre kommune har blandt andet indmeldt overdækning af to motorvejsstrækninger med solceller, der samtidig skal fungere som støjskærme.
Herudover har to kommuner opfordret staten til at kigge på transportkorridoren (Ring 5). Det er en statslig arealreservation til fremtidig infrastruktur, hvor den kommunale planlægningsret er stærkt begrænset.
Her er tale om Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune. Ishøj Kommune har på anden vis også peget på muligheden for at udnytte transportkorridoren til vedvarende energianlæg.
Svagt signal fra hovedstadsområdet
TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet udfordringen i hovedstadsområdet. Den viser sig også ved, at kun fire ud af 34 kommuner i vores område har budt ind med forslag til nye områder, hvor man kan øge mængden af landvind inden 2030.
Staten er i gang med en screening af områder. Blandt andet fordi vi har et mål om at firedoble kapaciteten af sol og vind på land inden 2030.
Den 19. januar kritiserede professor i energiplanlægning og vedvarende energi Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet kommunerne.
- Jeg synes, det er et meget svagt signal fra hovedstadsområdet, sagde han dengang og efterlyste mere kreativitet fra kommunerne, hvis vi skal følge i hælene på jyderne.
- Jeg tror, man i hovedstaden skal tænke i, hvad er det, vi kan bidrage med. Enhver kan jo se, at der ikke er de samme muligheder for at stille landvindmøller op. Og der må man så se på, at der nogle få steder, man kan lave landvindmøller, og er der nogle andre steder, hvor man kan putte solceller op, lød det fra Brian Vad Mathiesen tilbage i januar.
I marts kunne TV 2 Kosmopol derudover fortælle, at hovedstadsområdet helt generelt sakker bagud, når også vindmøller tælles med i opgørelsen over nye vedvarende energikilder.
